For Rasmus Nielsen i Odder er det helt naturligt at opfylde de krav, Carlsberg stiller til regenerativt maltbyg.

Kravene er sædskifte, at jorden er dækket af planter eller planterester i mindst 347 dage om året, minimal jordbearbejdning, gødning og kemi kun efter behov og ingen brug af insekticider.

Det gør han allerede, fordi det giver god mening for ham.

– Jeg læste, at DLG søgte avlere til regenerativt landbrug, så jeg meldte mig, for jeg opfyldte stort set allerede kravene, fortæller han.

Han sagde også straks ja, da FRDK kontaktede ham for at høre, om han ville være vært for forsøg med forskellige måder at optimere den pløjefri maltbygdyrkning.

Minimal påvirkning af jorden
Et af kravene er, at jordbearbejdningen er minimal. Harvning må maksimalt ske i 5-10 centimeters dybde med en accept af, at pløjning kan foretages én gang hver femte år, hvis der er et dokumenteret behov. 

Rasmus Nielsen startede på pløjefri dyrkning i 2017. I starten for at spare tid, men efterhånden har det givet en lang række sidegevinster.

Først og fremmest er den stive lerjord blevet langt mere bekvem og ensartet, behovet for brug af insektmidler er stort set ikke-eksisterende og biodiversiteten i og omkring markerne er væsentligt forøget.

– Der kommer i hvert langt flere biller med ind i laden, når vi høster frøgræs i dag, fortæller han med et smil.

Han oplever også, at jorden holder bedre på jordfugten i tørre perioder, og markerne er blevet bedre til at bære kørslen i det tidlige forår

– Her tænker jeg specielt på udbring af gylle samt mere jævne marker, efter at jeg er gået over til pløjefri dyrkning, siger han.

Jorden fodres med organisk materiale
Kravene til plantedække 95 procent af tiden er også nemt at opfylde for Rasmus Nielsen. Først og fremmest snittes halmen og bliver i marken.

– Priserne på halm er slet ikke høje nok endnu til, at det er værd at fjerne det fra marken. Hvis jeg skal have pressere ind i marken, er der risiko for at få importeret ukrudtsfrø i marken, og al trafikken ved bjergning kan give strukturskader. Det er utroligt, hvor lidt færdsel i marken, der skal til for at det giver strukturskader, siger han.

Halmen er desuden meget vigtig for at få opbygget organisk materiale i den svære lerjord på ejendommen, der ligger på omkring JB5-6 og helt op til JB9.

Det samme er gældende for efterafgrøderne.

– Det giver virkelig noget struktur til topjorden, fortæller han.

I forbindelse med dyrkning af en speciel type fremavlskorn krævede aftageren, at marken blev pløjet inden såning. Marken er i dag sået til med hestebønner, og forfrugten var frøgræs.

– Aftageren af fremavlen ønskede at så et lille stykke med deres enkorns-såmaskine med den samme sort. De mente ikke, at deres såmaskine ville kunne lave et godt nok, resultat i det ret så rustikke såbed efter stubharvning. Så derfor ville de pløje et lille stykke forud for såning. Jeg blev noget overrasket over, hvor muldet den stive lerjord var blevet efter syv år med pløjefri dyrkning, efterafgrøder og varieret sædskifte med frøgræs, fortæller Rasmus Nielsen.

Pløjning hvert 8. år
Netop satsningen på højværdi- og specialafgrøder har betydet, at Rasmus Nielsen igen har fundet ploven frem, som ellers var sat ind bagerst i maskinhuset.

– Jeg har fået mulighed for at dyrke vårbyg til fremavl med udlæg af prebasis frøgræs, og der skal pløjes inden, for at der er sikkerhed for, at der ikke kommer ukrudtsfrø med, fortæller han.

Der er altså to afgrøder til at betale for pløjningen, og det giver så god en pris, at ploven sættes i jorden.

Slut med plansprøjtninger
Med den pløjefri dyrkning fulgte langt flere nyttedyr, som stort set klarer skadedyrsbekæmpelsen. Dog kan der stadig være problemer med lus i ærter og hestebønner.

– Der kan jeg stadig have problemer med store kolonier, fortæller han.

Carlsberg kræver, at der i maltbyggen kun behandles med svampe- og ukrudtsmiddel, hvis der er behov.

Den praksis har Rasmus Nielsen allerede indført.

– Det er helt slut med plansprøjtning her. Vi skal selvfølgelig kun bruge den mængde, der er nødvendig. Jeg synes også, at det er rigtig spændende at udfordre sig selv på at vurdere skadestærsklen, inden man bare sprøjter. Jeg kan for eksempel også vælge at undlade en luse-sprøjtning, hvis det alligevel er for tæt på at være for sent, siger han.

Han er endda gået skridtet videre og har taget Bayers Smart Script-værktøj i brug. Det er et digitalt værktøj, der tilpasser svampebehandlingen ud fra, hvor meget biomasse der er.

– Vi skal jo ikke bruge mere eller mindre kemi, end der er biomasse til, siger han.

På samme møde bruger han digtiale løsninger til gradueret tildeling af kunstgødning og pletsprøjtningskort til ukrudt, for eksempel tidsler.

– Selvom nogle af mine maskiner er af ældre dato, har de alle udstyret til de digitale værktøjer, og det er rigtig nemt, når man først er kommet i gang, siger han.

Sædskifte
Rasmus Nielsen dyrker stort set kun afgrøder til human konsum og fremavl, og kravene til afgrøderotation kommer helt naturligt med den store andel af vårsæd.

– Jeg stræber efter en mark aldrig bliver sået to gange med samme afgrødetype. Det vil sige, at vintersæd stort set altid er efterfulgt af vårsæd og omvendt. Det, tænker jeg, er grunden til, at det går godt med at styre græsukrudtet, siger han.

Der er hvede til fremavl og foder, vårbyg til malt og fremavl, hestebønner og ærter til fremavl, alm. rajgræs, brødrug, spinat og raps, når det passer ind i sædskiftet i markplanen.

– Jeg satser helt klart på at dyrke højværdiafgrøder, hvor vi kan, for at få mest muligt for mine afgrøder. Jeg tror, at foderkorns-markedet er passé, fordi der bliver færre og færre købere til det, siger han.

De ekstra tiltag
Carlsberg har nogle basiskrav, alle avlere skal opfylde, og derudover skal de vælge ekstra tiltag. Rasmus Mikkelsen har tilvalgt præcision jordbrug.

Han kunne også have valgt en større andel bælgsæd, styrkelse af biodiversiteten ved at skabe markskel for insekter, genoprette jorden med kompost eller organisk gødning eller integrere husdyr, hvor det er muligt.

Rasmus Nielsen gør flere ting for at forbedre forholdene for insekter, fugle og vildt udover de ting, han i forvejen gør med pløjefri dyrkning, nedsat brug af pesticider og plantedække året rundt.

– Vi har for eksempel valgt at dele en mark i tre dele i stedet for kun en eller to. Det ville jo være meget mere rationelt med kun en afgrøde, men jo mere variation i afgrøderne, jo bedre føde- og skjulesteder er der for insekter, fugle og vildt, fortæller han.

Ud fra samme devise lader han græsset stå i skel og på markveje.

– Det er godt skjul til for eksempel agerhønsene og giver flere insekter, som igen sænker trykket fra skadedyr, siger han.

FAKTA

Halling Søndergaard

• Beliggende ved Odder
• Ejes og drives af Rasmus Nielsen, der er fjerde generation
• 130 hektar planteavl hvoraf 100 hektar er ejet og 30 hektar er forpagtet
• Sprøjter, sår, spreder gødning og høster for kollegaer
• Jordtypen er primært JB 5-6 men med variationer fra 4-9
• Dyrker hvede til fremavl og foder, vårbyg til malt og fremavl, hestebønner og ærter til fremavl, alm. rajgræs, brødrug, spinat og raps, når det passer ind i sædskiftet
• Maskinliste
  • 3 meter Väderstad Rapid såmaskine med gødningsudstyr
  • 24 meter Hardi sprøjte
  • 3 meter Amazone stubharve med frøkasse
  • Bogballe gødningsspreder
  • 22 fods Claas 540 mejetærsker
  • Plov 4 Furet kverneland EG 100
  • Traktor:
  • New Holland TS 110
  • New Holland T 7.185