Sander Hiire er i gang med et generationsskifte med sine forældre. Familien har drevet landbruget Maemõisa midt i Estland, siden Sovjetunionen blev opløst, og landet igen blev frit. Gården er i den periode vokset fra 1 til 1.100 hektar.

De dyrker i dag korn, raps, hestebønner og ærter foruden efterafgrøder, som der konsekvent er på 40 procent af arealet.

Den unge generation har startet en transformation af landbruget.

– Jeg satser på en mere skånsom drift end tidligere. Blandt andet ved at sænke det store input af syntetisk gødning og kemi. Vi ved, at det giver problemer i det lange løb. Hvis vi bliver ved med at tilføre syntetiske inputs, vil det få jordens liv til at kollapse, siger Sander Hiire.

Vælger fra den store værktøjskasse

Inspirationen har han fået blandt andet online på blandt andet Youtube, via podcast, bøger, på messen Groundswell, fra ligesindede kollegaer i Estland og fra en engelsk planteavlsrådgiver.

For ham er det vigtigt at få ny viden om, hvordan landbruget kan drives.

– Den værste pakning er jo den, vi landmænd har i hovedet, og vi skal lære meget mere om sund jord, siger han med et smil.

Han arbejder derfor med en række forskellige værktøjer.

– Jeg prøver ting af fra alle verdener med det formål at få et bedre landbrug, siger han.

Direkte såning
Et af de værktøjer Sander Hiire bruger på den regenerative rejse er direkte såning. Det startede han med tilbage i 2015, hvor han købte en Väderstad Seedhawk såmaskine.

Den er for nylig blevet suppleret med en ny Horizon såmaskine.

Med den direkte såning fulgte også et konsekvent sædskifte og indførslen af efterafgrøder. I dag er der altid efterafgrøder på 40 procent af arealet.

Bruger biologiske midler
Den direkte såning, sædskiftet og efterafgrøderne styrker jordens biologiske liv. Men Sander Hiire er gået endnu længere end det, for at styrke jordbiologien.

Han er blandt andet begyndt at bruge biologisk bejdse til såsæden.

– Jeg er gået helt væk fra syntetisk bejdset såsæd, fortæller han.

Generelt set forsøger han at sænke inputtet af kemi. Ikke kun på såsæden, men i det hele taget.

I stedet erstattes det af biologi fra kompostekstrakt, som skal gøre planterne i stand til selv at bekæmpe skadedyr og svampe.

– Jeg vil hellere dyrke sunde planter end behandle syge planter, siger han.

Måler planternes behov
Sander Hiire er heller ikke glad for syntestiske inputs i form af kunstgødning. Derfor tager han fire gange i vækstsæsonen prøver af planterne, som sendes til et laboratorie i Holland, hvor der udføres en såkaldt SAP analyse.

Analyse bstemmer nøjagtigt hvilke næringsstoffer, planten har behov for, så der kan spares på den totale mængde gødning.

– Resultaterne er tit meget overraskende. Nogle gange er det slet ikke behov for hverken N, P eller K, som vi ellers har været vant til at give hver gang pr. automatik, siger landmanden, der, efter han er begyndt at tage prøver, stort set ikke gøder om efteråret mere.

Gødningen tildeles i stigende grad som bladgødskning.

Husdyr i sædskiftet
Et af de sidste nye regenerative tiltag er indkøbet af 18 drægtige moderdyr. Dyrene skal i første omgang afgræsse græsarealer, men planen er, at de skal med rundt i sædskiftet og afgræsse efterafgrøder.

Sund jord giver sunde fødevarer
Det ligger Sander Hiire meget på sinde at opbygge en sund jord og producere sunde fødevarer.

– Jeg vil da også selv gerne undgå for meget kemi, og det er også det, det omgivende samfund ønsker, siger han.

Han er overbevist om, at en sund jord også vil give sunde fødevarer.

– I dag spiser mennesker kosttilskud i stor stil, men jeg tror, det er fordi, næringsstofferne mangler i planterne. Måske fordi jorden er påvirket af kemikalier, siger han.

Udbyttet skal følge med
Selvom Sander Hiire arbejder meget med at reducere input af syntetiske stoffer og genopbygge jordens sundhed, så går han ikke på kompromis med udbytterne.

– Mit mål er at gøre mere med mindre, siger han og fremviser en af årets hvedemarker, hvor han håber at høste otte ton hvede.

FAKTA

Maemõisa Ou

• 1.100 hektar planteavl efter regenerative principper
• Beliggende midt i Estland
• Ejes af Maret og Ûllar Hiire og drives af sønnen Sander Hiire
• Dyrker korn, raps, hestebønner og ærter
• Sår med såmaskinerne Horizon og Väderstad Seedhawk
• 18 ammekøer