Ung FRDK-mand vinder pris

Frederik V. Larsen, der er medlem af FRDKs bestyrelse, har vundet Klima- og bæredygtighedsprisen til unge.
Frederik V. Larsen
Frederik V. Larsen er PløjefriRådgiver og til daglig ansat hos Agrovi. Han er også bestyrelsesmedlem i FRDK.

De, der gør en indsats for at øge landbrugets bæredygtighed og sænke klimaaftrykket, skal belønnes. Det mener Landbrug & Fødevarer, der i samarbejde med Forenet Kredit og Nykredit, der hvert år uddeler to priser: En til den unge landmand og en til den etablerede.

I år gik unge-prisen til 28-årige Frederik V. Larsen, der er medlem af bestyrelsen i FRDK.

Han er også planteavlskonsulent hos Agrovi, hvor han er specialiseret i conservation agriculture, og han har dyrkningssystemet inde under huden, for det praktiseres også i hans fødehjem på Fyn.


Skarp til kommunikation
Særligt for unge-prisen gælder det, at vinderen skal være godt til at kommunikere under temaet klima og bæredygtighed i landbruget.

Det kan være på de sociale medier, i opgaver, artikler eller podcasts og gennem indlæg ved events eller i debatter.

Frederik kan sætte kryds ved samtlige parametre, da han er særdeles aktiv på Twitter, hvor han er med til at belyse de mange klima- og bæredygtighedsfordele, der er i conservation agriculture.

Ligeledes har han medvirket i artikel- og podcast-serien Myteknuserne, hvor han har været med til at tilbagevise en række myter om pløjefri dyrkning og CA.

Derudover har han skrevet opgave om emnet, da han læste til agronom på Københavns Universitet, og han har for nylig holdt indlæg på Agrovis Klimadag.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.