For seks år siden etablerede Syngenta i samarbejde med SAGRO og SEGES Grobund-forsøgene, som sammenligner pløjet, harvet og direkte sået jord. Der var oprindeligt tre forsøgssteder, men i dag er der kun to tilbage. De ligger i Birkelse og Holstebro.

Fra og med i år er der nu også i Holstebro et regenerativt (RegenAg) led, som erstatter det harvede led.

– Her er alt tilladt, og jeg vil prøve ideer af, fortæller Niels Holmgaard, der er ansvarlig for forsøgene i Holstebro.

Han er også planteavlskonsulent hos SAGRO, FRDK PløjefriRådgiver og bestyrelsesmedlem i FRDK.

Grundideerne i de fleste definitioner af regenerativt landbrug er at sænke inputtet af gødning og kemi, reducere jordbearbejdningen, have sædskifte og levende planter på marken året rundt.

Øget jordfrugtbarhed 
I Holstebro-forsøget er der sået hestebønner i år.

I det regenerative led er der fosfor-gødet med biofiber, som er fiberfraktionen fra et biogasanlæg suppleret med lidt mineralsk kaligødning. RegenAg-ledet er tildelt fire ton biofiber, som indeholdt 15 kilo kvælstof, 30 kilo fosfor og 11 kilo kali). Det var nødvendigt at supplere med 100 kilo kali i mineralsk gødning.

– Biofiberen skal tilføre noget organisk gødning til arealet med håb om, at det kan bidrage til bedre jordfrugtbarhed, fortæller Niels Holmgaard.

Samtidig mindsker brugen af den organiske gødning brugen af kunstgødning.

Minimal jordbearbejdning
Det var i år nødvendigt at harve RegenAg-leddet, da der blev udspredt biofiber, men fremover er det meningen, at der skal rodes så lidt i jorden som muligt. Næste afgrøde skal, hvis alt går vel, skæres direkte ned i kløveren.

Der blev harvet i syv til otte centimeters dybde, inden der blev sået med en tandsåmaskine. En Horsch CO4.

Efter såning af hestebønnerne blev der sået hvidkløver imellem hestebønnerne med en skiveskærssåmaskine, som placerede kløverfrøene i en halv til en hel centimeters dybde.

– Jeg håber, at der kan udvikle sig til et permanent bunddække de kommende sæsoner. Nu må vi se om det lykkedes, siger Niels Holmgaard.

Såningen af hvidkløverfrøene var samtidig en ukrudtsbekæmpelse af de ukrudtsfrø, der var spiret frem på grund af harvningen. Såmaskinen fungerede som en øverlig ukrudtsharvning i to til tre centimeters dybde.

I den regenerative ånd er håbet, at det ikke bliver nødvendigt med kemisk ukrudtsbekæmpelse.

 – Nu må vi se, hvad der sker, siger Niels Holmgaard.

I CA-leddet, hvor der ikke var rørt ved jorden, var fremspiringen af ukrudt langt mindre end i såvel det pløjede som det harvede.