Striber med honningurt plantet for hver 100 meter som her i en havremark kan skabe føde og skjulesteder for dyr og insekter. Billede: Landmand David White, England. (Læs om David White ved rspb.org.uk)

Ved ændring af et dyrkningssystem bør fokus være på at gavne naturen (biodiversiteten). Med dyrkningssystemer, som tilgodeser både diversitet i marken og skåner den omkringliggende natur, mener han, at der vil være adskillige gavnlige effekter, som automatisk vil føre til et stabilt udbytte. Det centrale i artiklen gennemgås her på dansk:

Integration af naturen – omlægning til mere diverstitet i marken
Biodiversitet er ifølge Joel Williams vigtig både på marken og udenfor marken. Udenfor marken er det vigtigt at skabe områder til vildt, fugle og insekter. Den nemmeste måde at skabe flere naturlige områder er ved at øge diversiteten af både planter, træer og dyr ved hjælp af tre simple principper:

1. Beskyt alle naturlige områder på bedriften
2. Udvid naturområderne og forsøg at forbinde dem
3. Skab flere naturlige områder, hvor det er muligt

Højere biodiversitet gavner naturen, jordens frugtbarhed og landbruget
Højere diversitet både på marken og i læhegn, langs veje og i blomsterstriber giver ifølge Joel Williams en lang række velkendte fordele: En god jordstuktur på grund af bedre vilkår for bakterier og svampe. Hermed opnås også en bedre næringsstofomsætning. Over jorden vil den øgede biodiversitet være god for vildt, fugle, bestøvere og andre insekter.

Striber med honningurt plantet for hver 100 meter som her i en havremark kan skabe føde og skjulesteder for dyr og insekter. Billede: Landmand David White, England. (Læs om David White ved rspb.org.uk)

Undgå monokulturer
Indenfor marken er det vigtigt med et alsidigt valg af planter. I monokulturer med kun en planteart, er der stor risiko for et højt sygdomstryk. Der er også stor konkurrence om vand og næringsstoffer, hvis alle planter i en mark har samme roddybde.

Når vi øger diversiteten på marken ved hjælp af samdyrkning, kan brugen af sprøjtemidler og gødning reduceres, uden at udbyttet falder, fordi der vil være et mindre smittetryk fra sygdomme og mindre konkurrence om næringsstoffer.

Gradvis omlægning
Omlægning bør ske gradvist for at undgå udsvingning i udbyttet de første år. Joel Williams foreslår, at starte i det små og gå over til samdyrkning af to afgrøder i første omgang.

Brug af ledsageafgrøder(Companion cropping) er en god start . Her dyrkes kun en afgrøde til høst. Ledsagerafgrøden vokser evt. videre efter høst, eller den udvintrer eller destrueres. Ledsagerafgrøden kan være en planteart eller en blanding af flere.

Ved samdyrkning (intercropping) høstes to eller flere afgrøder på samme mark. En god blanding at starte med er korn og bælgplanter. Bælgplanter kan allerede i løbet af sæson levere kvælstof til kornafgrøden. Kornet medvirket til at undgå lejesæd i bælgplanterne.

Ledsageafgrøder i vinterraps er der efterhånden mange, der har prøvet. Her ses Alexandinekløver ved Martin Krokstorp i Sverige. Foto Hans Henrik Pedersen, oktober 2018.

Forslag til samdyrkningspartnere
Det er en fordel at udvælge blandingspartnere, som kan både sås og høstes samtidig – eller udvælge to, som ikke forstyrrer hinandens høst.

De mest anvendte blandinger er ifølge Joel Williams hvede med ærter, byg med ærter, havre med ærter, majs med vikke, majs med bønner eller hvede med bønner.

Udsædsmængder
Under danske forhold blander vi typisk 10-30 % korn med 70-100 % bælgsæd. Blandinger i den størrelsesorden er et godt udgangspunkt. Både sortsvalg og udsædsmængder har stor betydning, og man kan starte med at prøve sig frem på mindre arealer.

Det handler om, at inddrage naturen i landbruget
Den simpleste måde at øge diversiteten i landbruget er ved at bruge flere forskellige afgrøder og efterafgrøder på markerne. Herudover nævner Joel Williams, at der også er rig mulighed for at øge diversiteten udenfor marken:

Anlæg flere læhegn med forskellige slags træer og buske, så blomsterstriber langs kanten af markerne og inddrag små stykker af marken til natur, hvis der er dårligt udbytte i det område. Mulighederne er mange, og hvis du har interessen, – er det er bare om at komme i gang både – i og uden for marken.

Kilder og læs mere:

• Williams, J (2020) Redesign to Regenerate, TerraHorsch, 21/2020, p 28-31 (link engelsk), (link tysk) (webudgave) (den original artikel)
• Jespersen H. (dec. 2020): TerraHorsch Magazine: En ny retning med jordfrugtbarhed. FRDK hjemmeside (link)
• FaceBook gruppe “Samdyrkning i pløjefri afgrøder“
• LandbrugsInfo: “Økologisk dyrkning for blandsæd ” (kræver abonnement)
• Hauggaard-Nielsen, H, og Lybæk, R (2019): Planteavler: Hestebønne sanerer og er en fortrinlig forfrugt. Landbrugsavisen