Tag med FRDK på pløjefri studietur til Estland

Den 15. – 18. juni er der studietur til en række spændende pløjefri landbrug i Estland. Blandt andet på en bedrift med over 10.000 hektar, der overvejende dyrkes pløjefrit, og på en bedrift med 600 hektar spændende, alsidige afgrøder og direkte såning samt en bedrift, der dyrkes efter regenerative principper.
Her er kort over ruten.

FRDK har sammen med den faste rejsearrangør rejsogoplev.dk endnu engang arrangeret en spændende studietur med et fagligt meget interessant indhold.

Programmet er tilrettelagt i samarbejde med den estiske pløjefri forening, som ligesom FRDK brænder for den reducerede jordbearbejdning.


Pløjefri bedrift med over 10.000 hektar
Der er den første dag besøg hos Sadala Agro OÜ. Det er en af de største estiske gårde med over 10.000 hektar, der bruger direkte såning på cirka 75 procent af arealet.

De samarbejder aktivt med forsknings- og forsøgsinstitutioner. Desuden har de malkekvæg, økologiske arealer og dyrker forskellige afgrøder udover korn og raps så som hamp, boghvede og spidskommen.

Dagen slutter med et besøg hos Centre for Estonian Research and Knowledge – Department of Agricultural Research.

Her er der markforsøg med ingen jordbearbejdning samt dæk- og efterafgrøder, SoilHub-aktiviteter og et værksted.


CA og regenerativ dyrkning
Dag 2 er der besøg hos ATK Linavästrik OÜ. En bedrift med godt 600 hektar, der dyrkes med direkte såning og reduceret jordbearbejdning.

Afgrøderne er korn, bælgsæd og olieafgrøder samt dæk- og efterafgrøder på 60-70 procent af arealet med vintersæd.

Dernæst er der besøg hos Mäemõisa OÜ. De driver omkring 1.100 hektar med korn, bælgsæd og olieafgrøder. De har praktiseret direkte såning siden 2013 og har siden 2018 også dyrket dæk- og efterafgrøder. Siden 2021 har bedriften været aktivt engageret i regenerative landbrugsprincipper.

Dagen slutter hos KEVILI. Det største estiske landbrugskooperativ med 182 korn- og rapsavlere som andelshavere. De dyrker omkring 87.000 hektar, hvilket er næsten en fjerdedel af Estlands samlede korn- og rapsareal. Aktiviteterne omfatter salg, input, moderne afgrødeopbevaring, finansiering, rådgivning, træning og studieture. De har tre terminaler med en samlet kapacitet på cirka 200.000 tons korn og tørrerier, der behandler omkring 75 ton i timen.

For mere info og tilmelding KLIK HER

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.