Mange taler om, at man kan lave en strategisk pløjning i sin ellers pløjefri mark, hvis man får problemer med græsukrudt.

Men det er en illusion, siger Søren Ilsøe, der selv er CA-landmand og planteavlskonsulent.

For det første kan græsukrudt ikke bekæmpes 100 procent effektivt med pløjning, og for det andet brænder pløjning kulstof i jorden af, ødelægger mikro- og makroporer, og det slår insekterne ihjel.

– Pløjning har ingen gang på jorden. Slet ikke, hvis man vil dyrke regenerativt landbrug, siger han.

Pløjning fjerner ikke græsukrudt
Selvom en pløjning udføres omhyggeligt og i et roligt tempo med både rulleskær og forplov, vil det aldrig kunne begrave græsfrøene så godt, at ingen frø finder vej ovenud igen.

Der er mange steder i en pløjemark, hvor græsserne igen kan bryde igennem. Ved af-furing, i for-pløjningen, ved remiser og i de yderste furer, hvor det er umuligt at lave et helt præcist og nøjagtigt arbejde.

Er det brudt igennem bare et enkelt sted, skal mejetærskeren nok sørge for, at frøene igen bliver spredt over hele marken.

– I teorien lyder det som om, det kan lade sig gøre, men det kan det ikke i praksis. Det er kun et spørgsmål om tid, før græsukrudtet kommer igen, siger Søren Ilsøe og tilføjer:

– Hvis du pløjer, pløjer du lige så mange problemer op, som du pløjer ned, siger han.

Græsfrøene overlever
Han henviser også til undersøgelser fra Flakkebjerg, der viste, at nogle græsfrø havde 40 procent spireevne efter at have ligget i 20 centimeters dybde i et år.

– Der er rigtig gode forhold for konservering dernede. Det er ligesom at lægge dem i køleskabet, siger han.

Mange græsfrø kan desuden overleve rigtig mange år i jorden.

Ukrudtsfrøene skal være i fred
Søren Ilsøe peger i stedet på conservation agriculture som det mest effektive værktøj til bekæmpelse af græsukrudt.

Ikke det første år, men over en årrække.

– Alle arter af græsukrudt går til grunde, hvis de får lov at blive liggende på jordoverfladen, siger han.

Her vil vejr og vind, mus og insekter sørge for at gøre det af med frøene.

Ploven ødelægger jorden
Søren Ilsøe peger desuden på, at man laver en lang række skader på jorden ved at pløje. For det første brænder man kulstof i jorden af.

For det andet ødelægger man de mikro- og makroporer, der er skabt i jorden af regnorm og rødder, og som har fået lov at etablere sig, fordi der ikke er rodet i jorden.

Og sidst men ikke mindst reducerer man bestanden af nyttedyr som regnorm, springhaler og løbebiller betydeligt. Det viser flere videnskabelige forsøg.

Det er i et studie blandt andet vist, at antallet af nyttedyr efter en pløjning er reduceret ned til en tiendedel.

Fortrød en strategisk pløjning
Jens Brandt, Bornholm, har kørt med pløjefri dyrkning siden 1998. Efter 15 år med pløjefri dyrkning fik han den ide, at han ville pløje en enkelt gang for at få helt rene marker.

– Det har jeg fortrudt mange gange siden. De steder, jeg havde fået opbygget et muldlag, fik jeg ødelagt det, og jeg ødelagde meget hurtigt jordstrukturen, fortæller han.

Og det gav ikke engang renere marker.

– Selvom jeg var meget omhyggelig med pløjningen, blev marken ikke renere. Jeg fik intet ud af det, siger han.