Støtte til ShopFRDK er støtte til udvikling af efterafgrøder

ShopFRDK er sat i verden for at sikre de bedste efterafgrøder til gavn for medlemmerne. Ved at handle i shoppen får man ikke alene de bedste blandinger, men er samtidig med til at støtte udviklingen til fællesskabets bedste.
Martin Molbo
Formand for ShopFRDK Martin Molbo opfordrer medlemmerne af FRDK til at støtte foreningen og det udviklingsarbejde, der udføres. - Vi er en solid non profit-forening, hvis eneste formål er at sikre de bedste efterafgrøder til vores medlemmer, og det håber jeg, vores medlemmer vil bakke op om, så vi fortsat kan udvikle blandinger til fællesskabets bedste, siger formanden, der her ses i Kvælstoffabrikken.

PløjefriRådgiver og planteavlskonsulent Thomas Jacobsen, PLanteavlkonsulenten i Vejle, vurderer, at FRDK Kvælstoffabrikken har løftet niveauet for efterafgrøder.

Læs indlægget HER

Blandingen, som han selv har testet på egen jord, har matchet det lovpligtige krav på 50 kilo kvælstof pr. hektar i eftervirkning, og kombinationen af vikke og kløver øger diversiteten for markvildtet og skærper ukrudts-konkurrencen

Og det er lige netop dét, der er ShopFRDKs fornemste rolle. At udvikle effektive efterafgrøder til FRDKs medlemmer.

– FRDK har en ambition om at være verdensmestre i efterafgrøder, og derfor arbejder vi hele tiden med at udvikle vores blandinger, så vores medlemmer får mest muligt ud af dem, siger formand for ShopFRDK, Martin Molbo.

FRDK afprøver efterafgrødeblandingerne sammen med foreningens store netværk af PløjefriRådgivere over hele landet for at samle viden. Derfor bliver de nuværende blandinger justeret hvert år, og nye blandinger kommer til.

PløjefriRådgiver Niels Holmgaard, SAGRO, har også gode erfaringer med FRDKs specialblandinger. Læs hans indlæg om Carbon Farm-blandingen her


Danske frø til danske forhold
En af de justeringer, der er lavet, er blandt andet, at FRDK har valgt danske DLF som leverandør af frø. Det er der flere årsager til.

For det første sikrer DLF, at en større andel af frøene i blandingerne er danske.

– Det har vi længe ønsket os, for vi ved, at danske frø er mest velegnet til danske forhold. De spirer og vokser simpelthen bedre i det klima, de stammer fra, siger Martin Molbo.

Det betyder, at for eksempel olieræddiken fra ShopFRDK er dansk i år.

En anden årsag er, at DLF er underlagt nogle strenge, danske krav. Blandt andet skærpede krav til spireevne.

– Vi går efter den absolut højeste kvalitet, siger Martin Molbo.

Samtidig er han glad for, at FRDK støtter en dansk virksomhed og indirekte de danske frøavlere, hvor en del af dem også er medlemmer af FRDK.


En stærk partner
FRDK har mere end 20 år på bagen og har gennem alle årene samlet en enorm viden om efterafgrøder. Ikke alene om sammensætning, arter og sorter, men også om etableringsmetoder og hvordan man nedlægger efterafgrøderne igen.

– Den store viden, vi har om efterafgrøder, deler vi med vores medlemmer, så de får ikke alene gode blandinger, men også tips og inspiration til etablering og nedlæggelse, siger Martin Molbo.


Stigende konkurrence
Eftersom markedet for efterafgrøder stiger, kommer der også flere udbydere. Martin Molbo opfordrer medlemmerne af FRDK til at støtte foreningen og det udviklingsarbejde, der udføres.

– Vi er en solid non profit-forening, hvis eneste formål er at sikre de bedste efterafgrøder til vores medlemmer, og det håber jeg, vores medlemmer vil bakke op om, så vi fortsat kan udvikle blandinger til fællesskabets bedste, siger formanden.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.