Søg tilskud ved overgang til pløjefri dyrkning

Erhvervspuljen skal bidrage til et grønnere og mere energieffektivt erhvervsliv ved at gøre det mere rentabelt for virksomheder at investere i energibesparelser
Direkte såning

Traditionel jordbearbejdning er en energikrævende proces, hvorfor det kan reducere energiforbruget at gå til reduceret jordbearbejdning og Conservation Agriculture (CA.)

Tilskud på op til knap 100.000 kr. til ny såmaskine
Erhvervspuljen har udviklet en standardløsning, hvor man enkelt kan søge om tilskud ved omlægningen. En standardløsning er et hjælpeværktøj , som beregner energiforbruget i før- og efter-situation. Tilskuddets størrelse afhænger af arealet og typen af jordbearbejdning i ens nuværende drift. Ved et jordbrug på ca. 500 ha, som både pløjer, harver, sår og gøder kan der opnås et tilskud på optil knap 100.000 kr. til en ny såmaskine.

Indsend dokumentation for energiforbrug
Standardløsningen er frivillig at anvende, men hvis den ikke anvendes, skal projektets energiforbrug i før- og efter-situationen opgøres specifikt. Det kan fx dokumenteres igennem registreringer for de enkelte markoperationer i før situationen via udskrifter fra traktorcomputer.  Til ansøgningen skal indsendes dokumentation for bl.a. arealet vha. markplaner, fotodokumentation af de nuværende redskaber og nuværende dieselforbrug. Uddybelse af dokumentationskrav fremgår i standardløsningen og her kan du læse mere om, hvilke marker der kan medregnes og hvilke krav, som gør sig gældende for at kunne medtage forpagtede marker mm. 

Læs mere uddybende om tilskudsordningen samt case fra Hørbygaard ved Holbæk

Også tilskud til andre typer af projekter
I Erhvervspuljen er der også mulighed for at søge tilskud til andre typer af projekter f.eks. udskiftning af ældre oliefyr til varmepumpe eller udskiftning af ældre belysning til LED. Der findes også hjælpeværktøjer til disse typer af projekter, se mere på sparenergi.dk under erhverv.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.