FRDK og DLF har sammen igangsat en forsøgsrække med undersåning af mikrokløver i en hovedafgrøde.

Formålet er at undersøge, om det kan lade sig gøre at spare gødning, kemi og øge diversiteten ved at dyrke en anden afgrøde i bunden af sin hovedafgrøde ud fra den regenerative tankegang.

Her er kløver et oplagt valg, men de almindelige kløvertyper har en evne til at overtage den plante, de vokser sammen med.

Men ikke mikrokløveren Pipolina.

Udvalgt for sine evner
Pipolina er en hvidkløver, som har en form for dværgvækst. Når den er i blomst, bliver den ikke nær så høj som en almindelig hvidkløver.

Samtidig har den en kravlende vækst med mange udløbere.

Pipolina er fremavlet hos en dansk forædler i St. Heddinge. Den blev udvalgt, fordi den havde en særlig god evne til at vokse sammen med rajgræs uden at udkonkurrere det.

– Den viste et stabilt forhold til græsset, forklarer Christian Sig Jensen, der er head of Product and Marketing i DLF, Europe.

Fodboldklubber er foran FRDK
Sorten var oprindeligt tiltænkt som partner til plænegræs  på fodboldbaner og golfbaner. Som sådan har den allerede nogle år haft et salg i flere europæiske lande.

Det var Dansk Boldspil-Union (DBU), der ligesom landbruget, også mødes med krav til klima, miljø og natur, så for et par år tilbage en mulighed for bruge mikrokløver til at forbedre bæredygtigheden på de danske breddebaner.

Mange klubber har færre kemiske midler til rådighed, skal spare på kunstgødning, og øge biodiversiteten. Derfor er flere danske klubber allerede ved at teste, hvad isåning af mikrokløver kan gøre for deres klimaaftryk.

– Der er rigtig gode erfaringer fra boldklubberne, som oplever, at kløveren er nem at etablere selv i eksisterende græsplæner, og den sænker ukrudtstrykket i marken, fortæller Christian Sig Jensen.

Kløveren er god til at lukke huller med sin lave, krybende vækst og sine mange udløbere, så ukrudt dårligt kan få fat.

Fanger og leverer kvælstof
En anden, vigtig funktion for såvel fodbold- og golfklubber og landbruget er, at kløveren fanger og leverer kvælstof til de planter, den vokser sammen med.

På den måde kan man sænke behovet for at tilføre gødning, fordi man har sin egen kvælstoffabrik i kløverplanterne.

– Med kløver skal man ramme en balance, hvor man hverken tilfører for meget eller for lidt kvælstof. Hvis man giver for lidt, får kløveren overtaget, og giver man for meget får den anden afgrøde overtaget, forklarer Christian Sig Jensen.

Der er altså mange ønsker til mikrokløveren.

– Den skal dække for ukrudt, holde sig i balance med hovedafgrøden, fange og levere kvælstof uden at gøre væsen af sig, sige han.

Flere sorter skal afprøves
Selvom Pipolina umiddelbart ser ud til at levere på de parametre, der efterlyses, er arbejdet med at udvælge nye kløversorter eller andre typer af afgøder, der kan fungere som en form for serviceafgrøde for hovedafgrøden, slet ikke slut. I forsøget afprøves også en smalbladet mikrokløver.

– Med de restriktioner på gødning og kemi, der kommer, skal vi ud at prøve mange flere arter af, for professionelle avlere i landbruget og sportsbane-verdenen har ikke megen kemi tilbage, siger Christian Sig Jensen.