Højt output og lavt input. Det er strategien på Sanderumgaard, hvor der drives i alt 2.500 hektar. For at maksimere output og minimere input har driftsleder Henrik Terp taget en række regenerative værktøjer i brug.

Der har været kørt reduceret jordbearbejdning efter CA-principperne i årevis, der dyrkes efterafgrøder og sædskiftet er alsidigt og varieret. De tiltag forbedrer produktionen både i forhold til omkostninger og indtægter.

Der bruges mindre kemi og gødning med højere udbytter, og produkterne indbringer en højere pris.

– Vi kalder det jordforbedrende landbrug, og vi har en klar strategi om, at vi skal være på forkant med den grønne omstilling og selv være med til at sætte dagsordenen. Vi vil gøre tingene bedre i morgen, end vi gør i dag, siger Henrik Terp.

Onsdag den 29. oktober kl. 13.00 inviterer FRDK, hvor Henrik Terp er formand, til markdemo med fokus på efterafgrøder og regenerative praksisser, herunder dyrkning af regenerativt maltbyg.

Henrik Terp er vært for et forsøg, som FRDK laver med regenerativ dyrkning af maltbyg. Forsøget er støttet af Carlsberg Forskningslaboratorium.

Jorden betaler tilbage
Indsatserne betaler sig. Som en effekt af arbejdet med at opbygge en sund jord, er gødningsbehovet faldet.

Efter mere end 20 års jordforbedrende landbrug bruger Henrik Terp for eksempel kun mellem 90 og 100 kilo kvælstof pr. hektar i sine kartofler. Tidligere var han helt oppe på mellem 140 og 150 kilo.

I vårbyggen har det betydet, at mængden oftest kan sættes ned til under 100 kilo N pr. hektar. Tidligere lå det på mellem 120 og 140 kilo kvælstof.

I raps er gødningsmængden også reduceret. Her placeres der 40 kilo kvælstof ved såning, og der gives mellem 100 og 120 kilo om foråret.

– Jorden er virkelig begyndt at give noget tilbage, siger han.

Mindre kemi
På samme måde som behovet for gødning har ændret sig, har behovet for planteværn ændret sig. Derfor er det slut med plansprøjtning.

– Vi bruger kun svampemidler, når der er behov, og hvis vi konstaterer skader. Det er derfor efterhånden begrænset, hvad vi bruger, fortæller Henrik Terp og tilføjer:

– Vi bruger primært svampemiddel, når vi ryster lidt på hånden. For eksempel hvis vi har tidligt sået hvede, som godt kan være udsat for havrerødsot. Så tør vi ikke lade være, siger han.

Insektmiddel bliver der stort set ikke brugt noget af. Derfor blev en del af maltbygavlen i 2025 solgt som regenerativt maltbyg, for der var ikke brugt insektmiddel i noget af maltbyggen overhovedet. Og byggen opfyldte de øvrige krav med hensyn til jordbearbejdningsdybde og så videre.

– En høj produktion udelukkes altså ikke ved, at man bruger de regenerative principper. En sund jord gavner hele processen og giver i sidste ende også højere udbytter, siger Henrik Terp.

Produkter til højere pris
Er maltbyggen regenerativ, indbringer den en højere pris. De regenerative metoder skulle gerne på sigt øge prisen på de andre produkter, der produceres på Sanderumgaard.

I dag leveres der kartofler, løg, asparges og rabarber under eget brand til Rema1000.

– Vi vil lave et produkt, forbrugeren kommer til at efterspørge, siger Henrik Terp.

Det skal ikke være dyre nicheprodukter, men gode, sunde fødevarer, der er produceret bæredygtigt, som alle har råd til at købe.

FAKTA

Sanderumgaard

• Beliggende ved Odense
• Ejet af familien Wind
• Produktionsleder er Henrik Terp
• 2.500 hektar i markplanen for 2026. Heraf drives 450 økologisk
• Konventionelt sædskifte: Løg, korn, raps, græs- og kløverfrø, kartofler, asparges, rabarber og brak
• Økologisk sædskifte: Kløvergræs, korn, frø, kartofler
• Leverer til Rema1000 i et eget brand