FRDK har indledt et spændende forsøgssamarbejde med Carlsberg. Dyrkningssystemet vinder indpas i disse år, også blandt maltbygavlere, der ønsker at kombinere høj kvalitet med bæredygtig produktion.

For FRDKs medlemmer – med særlig fokus på spørgsmålet om, hvor lidt jordbearbejdning vi kan nøjes med – er der spændende forsøgsresultater.

Konklusionen på årets forsøg er, at man godt kan avle maltbyg uden jordbearbejdning, men at der ofte er sikre merudbytter for harvning.

Direkte såning kræver større udsædsmængde og øget fokus på snegle.

Dyrkningssæsonen artede sig så godt, at der ikke er fundet generelle effekter af to afprøvede biostimulanter. I et enkelt forsøg på sandjord er der dog opnået merudbytte af produkterne ved harvning.

Der er ikke sikre merudbytter for biostimulanterne, når vækstsæsonen er optimal, og vi har god tilgang til gødning og planteværn.

Forsøgside og resultater
Behovet for jordbearbejdning diskuteres ofte i forbindelse med etablering af vårbyg. Specielt på kold jord kvitterer vårsæd for luft og opvarmning. Men kan en langsom vækststart kompenseres af biostimulanter, så det netop er ved minimal jordbearbejdning, at biostimulanterne kommer til deres ret?

Det er testet i fire forsøg, hvor harvning i indtil 10 centimeters dybde og direkte såning afprøves som faktor 1 og biostimulanterne Seed-speed og Amalgerol som faktor 2. Forsøgene er placeret på JB 6 i Østjylland, på JB3 og 6 på Fyn og på JB7 på Sjælland.

Fremspiringen var ikke optimal på grund af dyb såning og angreb af snegle og råger. Direkte såning var særligt udfordret og især på lerjorden. Rod- og plantevitalitet var bedst i harvede parceller, så den første vurdering blev, at direkte såning ville koste dyrt.

Til gengæld havde harvning stimuleret fremspiring af ukrudt i forhold til direkte såning. Som dyrkningssæsonen skred frem, kom der bedre vækst i den direkte såede maltbyg med kraftig buskning og vitale planter.

Gennem sæsonen blev der registreret sygdomsangreb og der blev ikke fundet forskel mellem behandlingerne. Planteanalyser viste heller ikke effekt af biostimulanter, men for kvælstof og calcium, var koncentrationen i bladene henholdsvis 5 og 8 procent højere ved direkte såning i forhold til harvning, mens kobber- og zink-koncentrationen var henholdsvis 5 og 20 procent højere i byg på harvet jord.

Det blev et rigtig godt dyrkningsår. Trods truende tørke stod byggen flot hele vejen. Gennemsnitsudbyttet i de fire forsøg er 75,8 hektokilo fra 56 til 98 hektokilo pr. hektar og et kvælstofudbytte på 101 kilo kvælstof i kerne pr. hektar varierende fra 87 til 115 kilo. Proteinniveau og kernekvalitet lever op til Carlsbergs krav.

Analyser af aminosyresammensætningen viser ikke forskel mellem behandlingerne.

Merudbytte for harvning og vekselvirkning med biostimulanter i et forsøg

Merudbytte for harvning
I tre forsøg er der signifikant merudbytte af harvning på gennemsnitligt 4,4 hektokilo pr. hektar i forhold til direkte såning (på JB3, JB6 og JB7). I et enkelt forsøg på JB3 er der fundet vekselvirkning mellem jordbearbejdning og biostimulanter, således er der merudbytter på godt 5 hektokilo pr. hektar for Seedspeed og 1 hektokilo for Amalgerol i harvede led i forhold til direkte såede led.

Ingen merudbytte for biostimulanter
Der er opnået udbyttetab af biostimulanten SeedSpeed svarende til 2,9 hektokilo i tre ud af de fire forsøg, mens der ikke har været udslag af biostimulanten Amalgerol. SeedSpeed blev testet mod kemisk bejdset udsæd, så udbyttetabet kan måske skyldes manglende beskyttelse mod svampe eller større angreb af snegle og råger, hvor udsæden var podet med SeedSpeed.

Hvad er regenerativ maltbygdyrkning?

Det er opbygning af jordens frugtbarhed, øget biodiversitet og mindre input –  uden at gå på kompromis med udbytte og kvalitet. Fokus er minimal jordbearbejdning, maksimalt jorddække, varieret sædskifte og øget organisk materiale i jorden. I maltbygproduktionen er det målretning mod at sikre god maltkvalitet, samtidig med at jordens sundhed styrkes.