Det føles som et sats og at springe ud på dybt vand.

Sådan siger mælkeproducent Bjarne Moustsen, der så småt er begyndt på pløjefri dyrkning.

Men han har ikke taget skridtet fuldt ud endnu.

– Der er mange fordele, og der er flere og flere, der begynder på det, men jeg spekulerer på, om vi kan holde udbytterne og undgå svampe og opformering af ukrudt, siger Bjarne Moustsen, der driver ejendommen Dorthealund lige udenfor Viborg med 165 køer og 200 hektar.

Gennemgang af bedriften
For at få en vurdering af hvad der skal til for at komme godt i gang med det pløjefri dyrkningssystem, har han fået besøg af planteavlsrådgiver Brian Bastrup Søndergaard fra Velas.

Brian Bastrup Søndergaard er også PløjefriRådgiver gennem Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark og en af de 15 specialkonsulenter, der er uddannet til at udføre et PløjefriTjek.

Et PløjefriTjek består af et besøg på gården, hvor markplan, jord og maskinpark får en grundig gennemgang og endelig udfærdiger konsulenten en rapport med de vigtigste beslutninger og forslag til at komme i gang. Derefter er der opfølgning med afklaring af spørgsmål.

Sædskifte er et must
Det første emne, som Bjarne Moustsen og Brian Søndergaard er igennem, er sædskifte. I dag kører Bjarne Moustsen med et sædskifte, der hedder græs i tre år, majs i to år og byg i to år. På nogle arealer er der majs og rug i rotation.

– Sædskifte hvert år er nøglen i det pløjefri system, og det er blandt andet sædskiftet, der er årsag til, at man undgår opformering af ukrudt, fordi man har forskellige virkemekanismer i de forskellige afgrøder. Hvis man ikke har lyst til at have sædskifte, så skal man ikke dyrke sin jord pløjefrit, siger Brian Bastrup Søndergaard.

Jorden er klar
I marken graver Brian Bastrup Søndergaard flere huller og bruger sit jordspyd, som nemt går ned i 35 til 40 centimeters dybde. Han støder ikke på pløjesål nogen steder, og jorden er løs med masser af regnorm.

– På kvægejendomme er der ofte et godt udgangspunkt for pløjefri dyrkning, for græs giver en god struktur til jorden, og gylle og dybstrøelse tilfører jorden en masse organisk materiale, fortæller han.

Han vurderer, at Bjarne Moustsens jord, der primært er en JB4-jord, er klar til at blive sået uden særlig megen jordbearbejdning forud.

Eftersyn af maskinparken
Omme bag stalden har Bjarne Moustsen linet jordbearbejdningsredskaberne op. Han laver al jordbearbejdningen selv, men lader maskinstationen om gyllekørsel, høst og såning.

Der er en Dalbo Cultilift såbedsharve, en Väderstad discharve og en Köckerling Trio dybdeharve med dobbelt pakker.

– Der er sådan set de maskiner, der skal til. Discharven er god til den øverlige bearbejdning, og dybdeharven er god til at gå i dybden, siger Brian Bastrup Søndergaard.

Han anbefaler, at Bjarne Moustsen skifter redskab, når han laver jordbearbejdning.

– Discharven vil hurtigt kunne pakke, hvis den er eneste redskab. Derfor er det vigtigt med jævne mellemrum at komme med tandharven, så man får brudt en eventuel harvesål fra discharven, siger han.

God støtte
Da Brian Bastrup Søndergaard er igennem punkterne, er Bjarne Moustsen blevet klogere på den forestående omstilling.

Han sætter især pris på gennemgangen af maskinerne og jorden.

– Det var rart at få bekræftet, at vi har de maskiner, der skal til, og det er godt at vide, at vores jord er klar til det. Vi fik set nærmere på vores jord. Gravet i den og tjekket med jordspyd. Det er ikke sådan noget, man ellers får gjort, siger han.

Han overvejer at så halvdelen af sit majsareal pløjefrit i år.

– Det er immervæk halvdelen af majsen, og når man skal prøve noget helt nyt, er det rart at være sikker på, at der ikke er noget, vi har glemt, og det er rart at få muligheden for at stille alle de spørgsmål, man har, siger han.

FRDK PløjefriTjek

• Besøg på bedriften af erfaren PløjefriRådgiver med gennemgang af dine muligheder
• Vurdering af jord, sædskifte og maskiner
• Hvilket system passer på bedriften (delvis pløjefri, system med harvning, direkte såning, conservation agriculture)
• Udarbejdelse af referat med de vigtigste beslutninger og forslag til at komme i gang
• Opfølgning med afklaring af spørgsmål
• Evt. analyse af økonomien ved overgang til pløjefri dyrkning
  • Fordele ved pløjefri dyrkning
  • – Lavere omkostninger til arbejde og maskiner
  • – Bedre produktionsøkonomi
  • – Mere liv i jorden
  • – Bedre farbarhed
  • – Bedre vandhusholdning
  • – Hurtigere afdræning
  • – Herudover kan pløjefri dyrkning give fordele i form af miljø- og klimagevinster

Dorthealund

• Beliggende ved Viborg
• Ejet af Bjarne Moustsen, der er 4. generation
• 165 køer
• 200 hektar med græs, majs, maltbyg, rug og brak