EU har lavet direktiver og forordninger for at beskytte såvel vand som luft. En beskyttelse, der blandt andet er kendt fra Vand- og Luftrammedirektiverne.

Nu er turen kommet til jorden.

Der skal simpelthen laves en form for et Jord-rammedirektiv.

– EU anslår, at 60 procent af landbrugsjorden i Danmark og EU er i dårlig tilstand, fortæller Mogens H. Greve, der er professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Europakommissionen er kommet med forslag til Europa-Parlamentet om, at man i første omgang moniterer jorden og finder ud af, hvor galt det egentlig står til, og at man derefter kommer med dessiner for, hvordan man forvalter sin jord på en bæredygtig måde.

Målet er, at al jord i Europa er i en god tilstand i 2050.

Ploven har gjort meget skade
Den skade, der er lavet på landbrugsjorden, startede for mere end 70 år siden.

– Nedbrydningen startede, da mekaniseringen stak af i 1950’erne, siger Mogens H. Greve.

Konsekvensen, som mange rigtig får at føle i disse år med ekstreme vejrlig, er jordbearbejdningserosion. Jord der skyller eller fyger væk.

– Jordbearbejdningserosion flytter mere jord end vanderosion, siger professoren.

Med de ekstreme nedbørsmængder oplever mange landmænd også, at deres jorder står under vand.

– Vi ved, at jordbearbejdning ødelægger jordens infiltrationsevne, siger han.

Endnu mangler der viden om, hvor meget jordbearbejdning ødelægger jordens mikroliv, altså jordens mikrobiom.

Jordens sundhed er truet fra mange kanter
Af andre ting, der påvirker jordens sundhed, peger professoren på gødningstype, pestidicforbrug og for eksempel også på, om der tilføres slam og i fremtiden om der tilføres biokul. Regeringens store satsning i bestræbelserne på at nå klimamålene.

Han mener, at der er store usikkerheder omkring, hvordan biokul vil påvirke jordsundheden.

– Man fjerner frisk materiale fra jordens mikrobiom og erstatter det med dødt materiale, og vi ved ikke, hvad konsekvensen bliver for jordens mikroliv. Det er et åbent spørgsmål, siger han.

Efterlyser pløjefri jorder
Mogens H. Greve formoder altså, at reduceret jordbearbejdning er en vej til en bæredygtig forvaltning af jorden. At reduceret jordbearbejdning har en positiv effekt på jordsundheden, men han vil også gerne måle det for at være sikker.

– Men hvis vi ikke ved, hvor der bliver udført reduceret jordbearbejdning, så kan vi ikke dokumentere det, siger han.

Derfor vil han gerne måle på arealer, der drives med reduceret jordbearbejdning i mere eller mindre grad for at indsamle data, der kan understøtte teorien om, at pløjefri jord er sundere jord.

Tilstanden vurderes blandt andet på kulstofindholdet, pH-værdien, strukturen og infiltrationskapaciteten.

Målet er et virkemiddelkatalog til sund jord
Formålet med målingerne er at finde ud af, hvilke faktorer der gør en jord sund.

Den viden skal udmøntes i en række principper, der kan anvendes i jagten på den sunde jord.

– Hvis jorden ikke er sund, så skal vi have en plan for, hvad man så kan gøre, siger professoren.

Det første arbejde med måling af jorden udmønter sig i et forvaltningsindex.

FRDK opfordrer til samarbejde
FRDK har i årevis efterlyst mere viden om reduceret jordbearbejdning og har ved talrige lejligheder opfordret forskerne til at se nærmere på de pløjefri systemer.

Formand Henrik Terp opfordrer derfor medlemmer til at melde deres arealer ind.

– Som pløjefri landmænd ved vi, hvor meget reduceret jordbearbejdning betyder for vores jord sundhed, struktur, farbarhed og vandledningsevne. I politiske drøftelser mangler vi tit videnskabelige data. Det får vi nu chancen for at få, siger formanden.

Vil du deltage i jordmoniteringen?
Meld dig til jordmoniteringen ved at klikke på linket her
Du kan deltage hvad enten du dyrker jorden pløjefrit, efter CA-principperne eller regenerativt. Alle dyrkningspraksisser skal undersøges.