Polykultur – en mulig vej til at spare hjælpestoffer

Et bud på en af vejene til at spare pesticider og kunstgødning er en ny special-afgrøde: Polykultur. ShopFRDK tilbyder frøene til blandingen
Polykultur-blandingen har flere funktioner. Den bliver til kvægfuldfoder, opsamler selv kvælstof, dækker for ukrudt og øger jordens sundhed. Her er en rest i blandet FRDKs Carbon Farm, for at øge jordens sundhed yderligere.

I FRDK undersøger en række landmænd sammen med økologikonsulent Steen Nørhede mulige veje til at minimere inputtet af hjælpestoffer som pesticider og kunstgødning. Det sker i projektet »På vej mod mindre input«.

I mange definitioner af regenerativt landbrug peges der på, at påvirkningen af jorden skal minimeres. Det betyder, at der skal rodes mindre i jorden mekanisk set, men den skal også påvirkes mindre af kemi.

Innovative mennesker søger derfor efter nye metoder til dyrkning helst uden hjælpestoffer.

I gamle dage var en udbredt metode at dyrke mange arter sammen for derved at udnytte planters forskellige egenskaber. Nogle samler kvælstof, som de andre kan udnytte. En tæt bestand hæmmer ukrudt, og svampe er artsspecifikke og med få planter af den samme art i en bestand har svampe dårligere betingelser.


Se blandingen ved Åben Pløjefri Mark
Her i 2025 tester FRDK blandingen »Polykultur«, som er udviklet af Steen Nørhede. Den består af vårhvede, havre, ærter, gul lupin, fodervikke, boghvede og olieræddike.

Blandingen kan ses i demoparceller ved Åben Pløjefri Mark i Ringsted, Rødding og Spøttrup og på Agri Farm Day i Nordjylland den 3. juni.


Køb selv frøene til blandingen
Nogle af arterne kan købes i ShopFRDK allerede i år, men hvis interessen er der, vil vi forsøge at få lavet et bedre setup til næste sæson. Måske kan der ligefrem laves en blanding bestående af lupin, vikke, boghvede og olieræddike.

Til sæson 2025 har vi i ShopFRDK Gul Lupin. Kan bestilles her.

Fodervikke og Boghvede findes i 10 kgs poser. Ærtesorten NITOUCHE findes i 15 kgs poser.

Der er kun lidt af olieræddikesorten Arena i økologisk version. Kun arena bør vælges, da den er tidlig. Kan bestilles ved henvendelse til Magnus Bønløkke eller 20681810.

Vårhvede og havre købes lokalt.

Find frøene og mange andre frø i ShopFRDK.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.