Grøn Trepart fylder med rette meget for Landbrug & Fødevarer, men det er vigtigt, det ikke fylder det hele for landbrugserhvervet. Man risikerer nemlig at glemme andre meget vigtige udviklingsmuligheder. 

– Landbrug & Fødevarers indsats i forhandlingerne om Grøn Trepart er prisværdig. Det er vigtigt, at landbruget sidder med for at påvirke, hvordan politikken kommer til at påvirke vores erhverv. Havde vi ikke siddet med ved forhandlingerne, havde det set meget værre ud, siger formand for FRDK, Henrik Terp.

Han var tilhører i dag, da Landbrug & Fødevarer afviklede Delegeretmøde 2025 i Herning Kongrescenter og forstår fuldt ud, at Grøn Trepart fyldte størstedelen af formand Søren Søndergaards beretning.

Men den må ikke fylde alt.

– Der er andre opgaver, vi skal løse, og de bliver ikke mindre af, at vi lader dem ligge, siger han.  

Jorden er et grundvilkår
En af de opgaver, der ligger lige for, er at sikre, at landmændene i det hele taget har en jord at dyrke.

– Sikring af en sund og robust jord med stor biodiversitet bliver den næste store udfordring, vi kommer til at stå overfor. Vi må ikke glemme, at landbrugsjorden mange steder er under et stort pres, siger han.

I EU har man stort fokus på at sikre landbrugsjorden, og Europa-parlamentet har netop vedtaget en ny Soil Monitoring Law. I første omgang skal man ud at undersøge jordens sundhedstilstand i hele EU. Det formodes, at 60 procent af jorden er i dårlig kondition.

I England er forskere bekymret for, at landbrugsjorden kan nå et såkaldt tipping point, hvor den kan kollapse og blive umulig at dyrke, hvis man ikke ændrer dyrkningspraksis.  

– Når målene i Grøn Trepart er opfyldt, har vi mindre jord at dyrke. Vi skal producere mere på mindre, og derfor er vi virkelig nødt til at passe på den jord, vi har. Vi bliver ikke førende fødevareproducenter, hvis vi bliver ved med at gøre, ligesom vi gjorde i går, siger han.

Biologiske virkemidler
Der er ingen tvivl om, at der er mindre jord tilbage til intensiv landbrugsproduktion efter Grøn Trepart. Og der er ganske givet også færre kemiske midler.

– Der er meget at lære i forhold til de nye biologiske virkemidler, og vi skal blive bedre til at tænke sædskifte, efterafgrøder og de rigtige dyrkningssystemer ind i vores nuværende produktion. Der er anden dagsorden, som presser sig på, sideløbende med arbejdet med Grøn Trepart, siger han.

Sund jord leverer på den politiske dagsorden
Èn ting er at sikre, at der i det hele taget er en jord at dyrke. En anden ting er, at en sund og robust jord også kan løse nogle af de klima-, natur- og miljøudfordringer, erhvervet står overfor.

– Vi kan levere på stort set alle politiske parametre ved at kigge på de dyrkningssystemer,  vi bruger, siger Henrik Terp.

Forskning viser, at der er store fordele at hente i forhold til især natur og biodiversitet ved reduceret jordbearbejdning, og der er forskning i gang, der tyder på, at udledning af kvælstof og klimagasser kan reduceres ved at reducere jordbearbejdningen, dyrke efterafgrøder og have et sundt sædskifte.

– Vi har altså at gøre med et overset emne, siger han.

Sikring af landbrugsjorden
Formand Søren Søndergaard pegede også på, at der er mange munde i verden, der skal mættes. Det er Henrik Terp enig i. Og selvom der er forholdsvis robust landbrugsjord i Danmark, så oplever flere og flere landmænd store problemer med erosion ved ekstreme vejrforhold.

Jorden blæser eller skyller væk.

– Hvis vi skal opretholde et stærkt fødevareerhverv, så er vi allerførst nødt til at sikre, at vi har en sund og robust jord. Den er i mere end en betydning vores grundlag og fundament, siger Henrik Terp.

Som Søren Søndergaard også så rigtigt påpegede, så har mange nabolande i Eruropa langt større udfordringer end Danmark med jordens sundhed.

Derfor skyller der også en bølge af nye tanker om landbrugserhvervet ind over Europa. Regenerativt landbrug kalder mange det.  

– Især de store fødevarevirksomheder som for eksempel Nestlé, Unilever og vores eget Carlsberg taler om det. Her er der altså et kæmpestort potentiale, som vi ikke må glemme, siger Henrik Terp.