Når det gælder jordens sundhed og frugtbarhed er det umuligt at komme udenom pløjefri dyrkning og Conservation Agriculture. Det stod klart, da omkring 60 landmænd, rådgivere og forskere i var samlet til Jordbundens Dag på Dalum Landbrugsskole på Fyn i mandags. Arrangementet har været afholdt siden 2019, og formålet er at sætte fokus på vigtigheden af en sund jord og en bæredygtig forvaltning af jordens ressourcer. Det er Agrovi, Aarhus Universitet, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK), Københavns Universitet, Roskilde Universitets Center, SEGES og Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der i samarbejde markerer Jordbundens Dag. Jordbundens Dag – World Soil Day på engelsk – er en verdensomspændende begivenhed, der blev etableret tilbage i 2002. I dag har der været afholdt lignende arrangementer i lande lige fra Uruguay til Uganda til Mongoliet og Thailand.

Lavere N-udvaskning

En af indlægsholderne var Anton Rasmussen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der er landbrugsfaglig projektleder på CarbonFarm-projektet, der har kørt siden 2018. Foreløbige resultater viser, at der med Conservation Agriculture blandt andet er en lavere udvaskning af kvælstof. Endnu er der ingen sikre resultater, der kan sige noget om, hvorvidt reduceret jordbearbejdning opbygger mere kulstof i jorden. – Men vores kommende fokus vil være på at få mere viden om kulstoflagringen, sagde projektlederen. De økologiske producenter må være tålmodige lidt endnu for at få opskriften på, hvordan man kan håndtere pløjefri dyrkning indenfor økologien. – Vi har ikke fundet løsningen endnu, men vi arbejder videre, sagde Anton Rasmussen.

Understøtter gavnlige svampe

Forskning viser også, at reduceret jordbearbejdning er med til at understøtte de gavnlige mykorrhiza-svampe i jorden. Svampene vokser sammen med planternes rødder, og gør planterne modstandsdygtige overfor blandt andet tørke og er med til at forbedre kulstoflagringen i jorden. – Mykorrhiza-svampe øger jordens dyrkningspotentiale, sagde lektor Sabine Raunskov fra Aarhus Universitets agroøkologi-afdeling, der forsker i svampene. For at fremme forekomsten af de gavnlige svampe skal man blandt andet efterlade afgrøderester og halm og reducere den mekaniske jordbearbejdning – altså stort set principperne bag Conservation Agriculture.

Bedre biodiversitet og økonomi

Søren Ilsøe, deltager i projektet Grønne Marker og Stærke Rødder kunne også berette om mange fordele ved Conservation Agriculture. Han og to kollegaer, en med pløjefrit system og en med pløjet system, har sammenlignet deres resultater i projektet, og også her viser Conservation Agriculture sine fordele. Blandt andet er der set en større biodiversitet i CA-systemet med et væld af agerhøns, harer, lærker, viber og insekter. For eksempel er der langt flere edderkopper, som fungerer som bekæmpelse af skadedyr. Økonomisk set er der også en stor besparelse på mandetimer og dieselforbrug. I CA-systemet er der brugt 1-1,5 time mindre pr. hektar, 1.000-1.500 kroner mindre i maskinomkostninger i forhold til de andre to dyrkningssystemer, og der er brugt 40 procent mindre diesel. I forhold til udbytter har der været stor forskel på, hvilken dyrkningssystem der har givet det højeste udbytte. Nogle gange var der størst udbytte i det pløjede system, og nogle gange var det i CA-systemet. Forklaringen på forskellene skyldes teknik, timing og kundskab, vurderer Søren Ilsøe. – I sidste ende er der bedst dækningsbidrag med CA-systemet, hvis man kan sit håndværk, får tingene timet og har de rette forudsætninger, siger han.

Indlæg fra dagen kan ses på (Landbrugsinfo)