Henrik Solgaard Larsen er glad for sin lommeregner. Alle investeringer og arbejdsgange regnes igennem.

Kan det svare sig? Tjener jeg penge på det?

Når det kommer til pløjefri dyrkning, er svaret hver gang ja.

– Med pløjefri dyrkning tjener jeg flere penge ved at lave mindre arbejde, fortæller landmanden.

Han driver en mælkeproduktion ved Løgumkloster sammen med sin hustru Ulla. Derudover er der to praktikanter og løs hjælp fra deres sønner.

I marken henter han pæne udbytter, der nemt kan måle sig med kollegaernes resultater i området. I år har han i første slæt græs hentet 4.000 foderenheder pr. hektar.

Et dyrkningssystem, hvor omkostningerne er holdt langt nede, er en stor fordel i den situation, dansk landbrug er i lige nu, hvor kvælstofkvoter og beskyttelse af drikkevandet kommer til at betyde meget for økonomien.

Pløjefri dyrkning af tidsnød
Det var egentligt en tilfældighed, at han gik over til den reducerede jordbehandling helt tilbage i slutningen af 90’erne.

Der blev købt mere jord til, og bedriftens gamle plov havde for lav kapacitet, og maskinstationen blev hyret ind til opgaven.

– Men det gav ikke noget godt resultat, og så besluttede jeg mig for at harve selv, fortæller han.

Mere vand til rådighed
Den beslutning har han ikke fortrudt. For med valget af den tidsbesparende dyrkningsform fulgte en række fordele, han slet ikke havde regnet med.

– Pløjefri dyrkning er en endnu bedre forretning, end jeg havde satset på i starten, fortæller han.

I det sønderjyske område, hvor han bor, er der ofte tørt om sommeren. Og jorden er til den lette side med en grovsandet JB1-JB3.

Den bliver tør, og vand er derfor en af de helt store udbyttebegrænsninger.

Men ved ikke at pløje og dermed tørre jorden ud, har Henrik Solgaard mere vand til rådighed til afgrøderne.

– Jeg vil tro, at jeg har 50 procent mere vand til rådighed, end da jeg pløjede, fortæller han.

Besparelsen ved vanding gælder både selve vandforbruget, men særligt tidsforbruget på at flytte vandingsmaskiner.

Ved at reducere jordbearbejdningen, lade planterester som halm blive i marken og dyrke efterafgrøder kan man over tid øge jordens indhold af organisk materiale og humus.

Planteavlskonsulent og specialrådgiver i pløjefri dyrkning Søren Wind, LRS, oplyser, at hvis man hæver humusindholdet med bare 1 procent, øger man jordens vandindhold med 10 procent.

Jorden bliver hjemme
En anden stor sidegevinst ved at have droppet ploven er, at jorden bliver hjemme på ejendommen, når det blæser.

Og det gør den lette jord i området i stor stil.

– Jeg kan simpelthen ikke forstå de naboer, der bliver ved med at pløje den her lette jord, når de kan se, at den bliver liggende her hos mig, siger Henrik Solgaard Larsen.

Lave maskinomkostninger
Maskinmæssigt er pløjefri dyrkning et low cost system hos Ulla og Henrik Solgaard. De købte, da de startede, en Väderstad dybdeharve og en Lemken tallerkenharve, og de maskiner kører de stadig med.

Han bruger de samme to harver til alle afgrøder, selvom nogle harver måske var bedre egnede til for eksempel pløjefri omlægning af en græsmark, hvor han med det nuværende setup er nødt til at harve tre gange. Men ved at bruge de samme to harver til alle opgaver, kører de mange timer.

– Jo flere år, jeg kører med en harve, jo billigere bliver det, siger han.

Begge harver er også harver, han kunne gøre en god handel med, da han i sin tid købte den.

Henrik Solgaard Larsen bruger ikke flere penge end nødvendigt.

Om bedriften

• Beliggende ved Løgumkloster
• Ejes og drives af Henrik og Ulla Solgaard Larsen
• Købt på tvangsauktion i 1995
• 130 køer
• 170 hektar med byg, hvede, græs, majs og raps
• Grovsandet JB1-JB3 jord
• Pløjefri dyrkning siden 1998
• Jordbearbejdningsredskaber
• Lemken Rubin 9 tallerkenharve
• Väderstad dybdeharve med 50 mm harvetand