Når man går over til pløjefri dyrkning, er det ofte først og fremmest fordi, man kan spare tid og diesel og opnå det samme udbytte.

Derefter oplever man en stærk og robust jord, der modstår erosion, oversvømmelse og udtørring.

Så kommer regnormene og insekterne, og med dem følger fuglevildtet og andet vildt som har føde og rede- og skjulesteder året rundt.

Mange forskere har dokumenteret, at bestanden af såvel insekter og fugle er mange gange større på bedrifter, hvor der praktiseres reduceret jordbearbejdning og især ved conservation agriculture.

Bedre natur og jagt
En af de landmænd, der oplever, hvordan insekter og vildt trives, er FRDK-medlem Torben Bay Jørgensen, Karlslunde, som flere gange har lagt marker til markvandringer for Danmarks Jægerforbund i samarbejde med DLF.

Det gjorde han også her i efteråret.

Han har dyrket pløjefrit i 23 år, og det viser sig tydeligt på vildtbestanden. Det skånsomme dyrkningssystem suppleres af vildtafgrøder og remiser, og Torben Bay har alle de efterafgrøder, han kan. Efterafgrøder giver et jorddække året rundt, og det er godt for alt levende på og omkring markfladen.

Derfor er der en betydelig bestand af vilde agerhøns, fasaner, råvildt og krondyr på ejendommen i dag.

Den stigende bestand af nytteinsekter har også betydet, at Torben Bay Jørgensen ikke har brugt insektmidler i mange år. Nytteinsekterne klarer bekæmpelsen af skadedyr.

Mindre påvirkning af naturen
Udover at forbedre levevilkår og -steder for insekter, fugle og vildt, så fremmer pløjefri dyrkning også en mindre påvirkning af det omgivende miljø.

Det viser nye tal fra Seges, som har målt kvælstofudvaskningen fra flere forskellige dyrkningssystemer. Fra marker drevet efter conservation agriculture-principperne er udvaskningen mere end halveret.

Det samme forsøg viser, at der er mindre lattergasudledning.

Reduceret jordbearbejdning må siges at være lidt af en schweizer-kniv i forhold til at skabe bedre vilkår for natur og miljø.