De pløjefri dyrkningssystemers miljøeffekter er et emne, der er meget relevant i forhold til det store politiske fokus, der er rettet mod på kvalitet af både drikkevand og vandmiljø.

FRDKs medlemmer dyrker ikke jorden på samme måde alle sammen, men der er en del ting, der går igen.

Der er reduceret jordbearbejdning i varierende grad fra harvning og pløjning af og til og over til CA eller regenerativt landbrug.

Samtidig er der stor fokus på en stor andel af efterafgrøder, der får lov til at stå længe, mellemafgrøder og flere og flere medlemmer oplever et reduceret gødningsforbrug.

De officielle tal
I tabellen har jeg angivet de officielle tal for, hvordan disse tiltag kan påvirke kvælstofudvaskningen. Tallene er fra »Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet«, DCA-rapport 174, 2020.

De viser, at reduceret jordbearbejdning kan mindske kvælstofudvaskningen med over 50 kilo N pr. hektar, hvis man har en veletableret efterafgrøde, der ikke pløjes i efteråret.

* Regneeksempel med 10-20 % reduktion fra udbragt 150 kg N/ha

Ifølge de tal er det, der har den største effekt efterafgrøder og at vente med at omlægge fodergræs til om foråret. Mellemafgrøder er ikke så effektive som efterafgrøder, på grund af den kortere væksttid, men har stadig en rimelig effekt. Hvis man vil opnå en tilsvarende reduktion (i forhold til effekten af efterafgrøder) gennem reduceret tilførsel af mineralsk gødning, skal man reducere udbringningen med 116-150 kg N/ha.

Nyere forskning
Tallene ovenfor er baseret på forskellige forsøg og forskningsprojekter, nogle af dem af ældre dato, så et kig på den nyere forskning kan være interessant.

En forsøg med efterafgrøder, Såtidsforsøget, kørte fra 2019 til 2024 ved Foulum (JB4), Havris (JB1, 15 km nord for Foulum) og Flakkebjerg (JB6) med en gødningstildeling på 130-152 kg N/ha. Forsøget viste en reduktion på 32-100 kg N/ha (46-83%) i kvælstofudvaskning ved brug af efterafgrøder sammenlignet med sort jord. I dette forsøg blev jorden pløjet i december på lerjord og i marts-april på sandjord.

Disse resultater tyder på, at med sen sløjfning kan efterafgrøder være endnu mere effektive i at forhindre kvælstofudvaskning (og dermed give en bedre forfrugtsvirkning), end de officielle tal giver udtryk for. Man kan finde tallene for de enkelte år og steder i: Slutrapportering af markforsøg med efterafgrøder (“såtidsforsøget”), DCA 2024.

Den nyeste forskning omkring mellemafgrøder er en forsøgsserie fra 2009 til 2014 ved Jyderup (JB4) på Sjælland. Forsøget viste en udvaskningsreduktion på 6-25 kg N/ha når der blev gødet efter de gældende normer. Så her er tallene ikke så forskellige fra officielle tal. Man kan finde tallene fra forsøget i: Fastliggende forsøg med mellemafgrøder, Landsforsøgene 2014.

En helt ny forsøgserie hvor der kun er kommet resultater fra første år, kigger på effekten af jordbehandling om efteråret i forbindelse med etablering af vinterhvede efter vinterraps. Forsøget viser at der er mulighed for en markant merudvaskning med pløjning om efteråret. Reduktion i udvaskning var 48-85 kg N/ha ved Esbjerg (JB3, 736 mm vinternedbør), mens der ikke rigtig var nogen effekt ved Salling (JB4, 359 mm vinternedbør). Så der kan potentiel være en stor gevinst i forhold til kvælstofudvaskning ved ikke at pløje om efteråret, men det afhænger af forholdene om den realiseres. Man kan finde tallene fra forsøget i: Udvaskning ved forskellig jordbearbejdningsintensitet ved etablering af vinterhvede med vinterraps som forfrugt, Landsforsøgene 2025.