Søren Søndergaard, faglig medarbejder FRDK
29. maj 2026
Permanent bunddække skal bane vejen for mindre gødning og kemi
Evergreen-forsøget med mikrokløver, bukkehorn og lucerne undersøger, om landmænd kan reducere gødning samt brugen af ukrudts- og skadedyrsmidler. Kløveren har overlevet vinteren, men har indtil videre ikke haft stor effekt på hverken vækst eller ukrudt.
I efteråret startede FRDK og DLF i samarbejde Evergreen-forsøgene, hvor der bliver kigget på effekten af kløver som et permanent bunddække. Kløveren blev etableret sammen med raps. Formålet er at se, om der kan spares på både gødning, skadedyrs- og ukrudtsmiddel og er en del af FRDK-projektet »På vej mod mindre kemi«.
Omdrejningspunktet er mikrokløver-sorten Pipolina fra DLF, som er specielt velegnet til undersåning på grund af dens særlige lave vækst.
Mikrokløveren bliver testet af i kombination med bukkehorn, lucerne og småbladet hvidkløver. Bukkehorn er et tiltag mod rapsjordlopper.
Her i april er der kigget på vinteroverlevelse af planter, ukrudt og vækst af rapsen.
Etableringsteknik har betydning for overvintringen
Der er fire testarealer fordelt i Danmark. En på Sjælland, en på Salling, en ved Randers og en ved Ulstrup. Indtil videre er der kun lavet registreringer i Ulstrup og Randers.
I Ulstrup var der færre overvintrende kløverplanter, hvor kløveren var sået sammen med bukkehorn.
I Randers var der flest kløverplanter sammen med bukkehorn og færre overvintrende kløverplanter, hvor kløveren var sået sammen med lucerne.
Udsåningsteknikken de to steder var forskellig. Det kan måske delvist forklare forskellene. I Ulstrup er der sået cirka tre rækker bælgplanter for hver række raps, mens bælgplanterne er sået i de samme rækker som rapsen i Randers.
I Ulstrup har nogle af bælgplanterne derfor haft mindre konkurrence fra rapsen i efteråret, og hvis det har givet bukkehorn gode vækstbetingelser, kan den måske have skygget kløveren for meget.
Ukrudt og ukrudtsmidler
Hvis man skal dyrke kløver som permanent bunddække, skal man tage sig nogle forholdsregler i forhold til brugen af kemi. Det er ikke alle midler, kløveren tåler.
I Randers var halvdelen af arealet sprøjtet mod ukrudt i august med Kalif og Stomp og hele arealet med Kerb i november. Der var generelt lidt mere ukrudt i den ubehandlede halvdel, men ikke nogen større forskel.
Man kan derfor overveje, om man kunne have undladt ukrudtssprøjtningen i efteråret. I dette tilfælde skyldtes det dog ikke bunddækket, da udviklingen har været for lille.
Værten mener selv, at den lille forskel skyldes, at den efterladte halm fra den forrige afgrøde har hæmmet ukrudtet. Der var en betragtelig mængde halm og stubbe tilbage først i april. Behandling med Kalif og Stomp ser ikke ud til at have påvirket kløveren negativt, da der var flest planter i den behandlede del af forsøget. Kemien ser dog ud til at have haft en negativ effekt på antallet af overvintrende lucerneplanter
I Ulstrup var hele arealet sprøjtet mod ukrudt i efteråret med Clomate, Focus Ultra og Kerb. Der var flere overvintrende kløverplanter end i Randers, så kløveren har i hvert fald overlevet behandlingen.
Reduceret gødningsmængde
Et andet formål med forsøget har også været at se, om det er muligt at reducere N-tilførslen, fordi kløveren selv producerer kvælstof.
Derfor er der lavet parceller med reduceret kvælstoftilførsel på 30 kilo mindre pr. hektar. Både i Randers og Ulstrup er gødningsmængden reduceret her i foråret, og det er for tidligt at sige noget om effekten af det.
I Randers er der dog givet 10 kilo N mindre i efteråret og her i foråret er der givet 67 kilo mindre. Og der var en begyndende, synlig forskel på de planter, der har fået mest N. Mest i farven på bladene. Man skulle dog stå rigtigt for at kunne se det, da den tydeligste farveforskel fremkom, når solen skinnede gennem bladene, så man skulle stå og kigge mod syd ud over marken omkring middagstid i solskin.
Det så også ud til, rapsen lukkede rækkerne lidt bedre ved normal N-tildeling, og at planterne med reduceret N tildeling vil begynde at blomstre lidt før.
Det bliver spændende at se, om effekten af mindre tildeling af N viser sig tydeligere senere på sæsonen.
Kvælstof gennem biostimulanter
I både Ulstrup og Randers er der tildelt Vixeran (en biostimulant der indeholder fritlevende kvælstoffikserende bakterier).
I Randers er der tildelt Vixeran i efteråret til halvdelen af arealet med reduceret gødningstilførsel. Der var ingen klar forskel på rapsplanterne med og uden tildeling af Vixeran.
Tiden vil vise, om der kommer en effekt fra tildeling af Vixeran.
Del denne artikel
RELATEREDE ARTIKLER