Sneglefælder fungerer på den måde, at man skaber et miljø, som passer sneglene: mørkt, fugtigt og halv-lunt. Dette sker ved at lægge en måtte ud på jordoverfladen. Måtten skal dække for sollys og skal være let isolerende. Fælden/måttens størrelse skal være 1 x 1 meter. Man kan anvende en kraftig filtdug, som for eksempel malerfilt med plast-coatning på bagsiden, som fås i 1 x 10 meter ruller i alle byggemarkeder. Den klippes op til 10 fælder. Måtten sikres på jordoverfladen med en teltpløk i hvert hjørne.

Man udlægger attraktivt føde ud til sneglene ved at drysse et pænt, jævnt lag havregryn ud i midten af fælden (husk opfyldning ved tilsyn). Dette fastholder sneglene i fælden, så de ikke forlader den igen. Hermed kan man nøjes med at tilse fælden om morgenen, inden solen tager fat, og får sneglene til at forlade fælden. Er der skygge og køligt, kan man tjekke fælden hele dagen.

Hvor og hvornår skal fælderne sættes op?
Opsætning af fælder om foråret har primært til formål at få et indtryk af, hvor godt sneglene har overvintret. Det kan anbefales at sætte et sæt fælder op både i en mark med vintersæd eller efterafgrøde/efterafgrøde-rest samt på en mark med sort jord. Således har man to yderpunkter af sandsynlighed for at finde snegle.

I sommeren eller efteråret bør overvågningen ideelt set starte i den foregående afgrøde eller umiddelbart efter høst. Her vil man få det mest retvisende billede af aktiviteten af snegle, før jordbehandlingen og såning forstyrrer sneglenes aktivitet. På denne måde er man på forkant og får et godt grundlag til at vurdere, om der skal behandles mod snegle. Finder man over fire snegle i gennemsnit pr. fælde i forfrugten, anbefales det at iværksætte bekæmpelse med sneglekorn i den efterfølgende afgrøde lige efter såning. Gentagne jordbehandlinger forud for så-bedets etablering vil også reducere populationen.

Fælder i den etablerede afgrøde.
Når afgrøden er sået, kan man også sætte fælder op til at følge den videre udvikling af eventuel snegleaktivitet. Her bør det understreges, at man opnår den bedste effekt af sneglekorn ved at udbringe disse umiddelbart efter såning, og man bør IKKE vente til et angreb er synlig på afgrøden. Således vil fælder sat op lige efter såning IKKE være det rigtige vurderingsgrundlag for den første behandling i afgrøden. Den bør være truffet forud. Disse fælders primære formål er at følge udviklingen af eventuelle snegle, for at se om der skal iværksættes en ekstra eller opfølgende behandling. Skadetærskel for raps, roer, spinat eller udlæg er en snegl i gennemsnit pr. fælde mens den er fire for kornafgrøder.

Hold dig opdateret

Bliv medlem af Facebook-gruppen Agersnegle bekæmpelse og få gode råd og ideer fra andre. Del også dine egne erfaringer.

KLIK HER FORAT KOMME TIL FACEBOOK-GRUPPEN

Hvorfor snegle fælder?

De væsentligste argument for snegle fælder er:

• At man i god tid får et overblik over snegle-bestanden i marken – og dermed kan sikre sine afgrøder imod uønsket angreb af snegle.
• Dette giver mulighed for i tide at kunne planlægge og iværksætte bekæmpelse.
• Det er en mere præcis måde at opdage/følge snegle på, end sporadisk søgen om aftenen med pandelygte.
• Monitering kan også ske om morgenen i det første dagslys i stedet for en sen aften i mørke.

Hvor skal de opsættes?

I princippet bør man sætte fælder op i alle marker, men i praksis er dette ikke overkommeligt. Derfor skal der udvælges højrisiko-marker til opsætning af fælder. Jo flere af følgende parameter man kan sætte ”ja” udfor, desto større sandsynlighed er der for at observere snegle:

• Marker der i foregående år havde snegleangreb.
• Marker hvor der har været en ”grøn bro” i længere periode. (år)
• Lerede og fugtige marker.
• Marker med reduceret eller ingen jordbehandling.