Nyt projekt vil måle biodiversitet med sensorer og AI

VIBES skal dokumentere effekten af naturgenopretning og regenerativt landbrug på tværs af danske landskaber.
Stor kæmperovbille
Her ses en kæmperovbille, som er meget effektiv til at bekæmpe skadedyr

Hvis vi skal tage naturgenopretning og regenerativt landbrug alvorligt, kræver det solid dokumentation for, hvad der faktisk sker med biodiversiteten – løbende og på tværs af habitattyper.

Det understreger Machteld Verzijden, specialist og projektleder hos Teknologisk Institut.

Det behov skal projektet VIBES – Validerede Integrerede Biodiversitets Evaluering af Sensorer – imødekomme. Her undersøges det, om automatiseret overvågning med sensorer og kunstig intelligens kan måle effekten af biodiversitetstiltag i danske landskaber.


Sådan tester vi biodiversiteten
Projektet løber over tre år (2026–2028) og omfatter:

  • To sensortyper: kamerafælder og lydoptagere
  • Fokus på fugle og natsommerfugle
  • Seks områder med forskellig biodiversitet
  • AI-baseret artsgenkendelse

Danmark står over for skærpede krav til natur- og biodiversitetsindsatsen. Derfor er der behov for robuste og omkostningseffektive metoder, der kan dokumentere effekter over tid og på tværs af mange arealer.

I dag mangler automatiserede sensorer og AI-baseret artsgenkendelse validering og klare retningslinjer for anvendelse. Det skal VIBES bidrage til at skabe.

En central del af projektet er løbende inddragelse af slutbrugere. Gennem workshops med lodsejere, forvaltere og konsulenter indsamles input til både brugerflade og anvendelse af resultaterne i konkrete forvaltningsbeslutninger – fra kommercielt landbrug til rewildingprojekter.

Næste skridt er opsætning af udstyr og igangsættelse af målinger, når foråret sætter gang i naturen.

Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og gennemføres i samarbejde med Institut for Ecoscience – Aarhus Universitet.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.