Maltbyggen, der vokser på markerne omkring Kildevældsgaarden ved Karlslunde, er regenerativ og kan ende hos Carlsberg. Bryggeriet, som satser på regenerative råvarer som en del af deres klimastrategi.

Dermed er landmand Torben Bay Jørgensen sikret en merpris for sit maltbyg for regenerative tiltag, han har gjort i mange år.

Han er en af de første danske landmænd, der kan levere regenerativt maltbyg, og det kan han, fordi han løbende har udviklet sit landbrug. I år er han vært for FRDKs forsøg med regenerativt maltbyg, som støttes af Carlsbergfondet.

– Vi er nødt til at udvikle os. Vi må ikke stå stille. Vi skal leve op til de krav, det omgivende samfund stiller til os, siger han.

Han har hele tiden været nysgerrig og har turdet prøve nye ting af.

– Jeg har også lavet mange fejl. Det er ikke alt, der er lykkedes. Jeg har også fået mange slag over fingrene, fortæller han over en kop kaffe ved spisebordet i køkkenet på Kildevældsgaarden.

En gård som han overtog fra sin mor og nu er i færd med at overdrage til sin søn.

Sparer tid og diesel
Han startede det, der endte med at blive en regenerativ rejse, da en ejer af en forpagtning krævede, at jorden ikke blev pløjet.

– Det viste sig, at det ikke var så tosset her på vores tunge lerjord. Den var vanskelig at pløje, og det kostede mange liter diesel og mange mandetimer. Allerede i løbet af de første år sparede jeg 750 traktortimer og 10.000 liter dieselolie. Det passede mig godt, for så blev der mere tid til min hobby som er jagthunde, fortæller han med et smil.

I 2004 blev ploven solgt.

Danmarks bedste – og måske vanskeligste jord
Jorden på Kildevældsgaarden er i sin tid klassificeret som Danmarks bedste jord, Takst 24, af Københavns Universitet.

– Men det er ikke den letteste jord at drive. Det er en genstridig jord, men den er blevet lettere, mere bekvem, og den smuldrer mere efter mange år med reduceret jordbearbejdning, fortæller han.

Praksis er en let løsning med en harve med en smal tand i 10 til 15 centimeters dybde inden såning.

– Det virker rigtig godt, og vi hæver udbyttet, når vi lige løsner jorden lidt. Den skal selvfølgelig ikke voldtages, og med de smalle spidser rører vi kun 14 procent af overfladen. Vi har prøvet direkte såning, og det er jorden bare ikke klar til endnu, fortæller Torben Bay Jørgensen.

Har sparet 60 procent kemi
Den minimale påvirkning af jorden gælder ikke alene den mekaniske påvirkning. Ved at bruge principperne i conservation agriculture efterafgrøder og sædskifte, er det også lykkedes Torben Bay Jørgensen at minimere inputtet af gødning og kemi. Endnu et grundelement i de fleste definitioner af regenerativt landbrug.

– Jeg sprøjter kun mod lus af absolut nød. Ellers bruger jeg aldrig insektmiddel, og jeg bruger aldrig min gødningskvote op, fortæller han.

Samlet set vurderer han, at han bruger cirka 60 procent af den mængde kemi, der bruges på et konventionelt landbrug, og han sparer cirka 20 procent af gødningskvoten.

Efterafgrødernes Miraculix
De resultater havde han nok ikke opnået uden en intens brug af efterafgrøder, som er en af hans helt store kæpheste og interesser.

Så stor, at da han inviterede til fest i anledningen af sin 60 års fødselsdag, var blomsterne på bordene honningurt. Naturligvis.

– Efterafgrøder giver struktur og liv i jorden og opbygger jordens indhold af organisk materiale, siger han.

Torben Bay Jørgensen var i fuld gang med at bruge efterafgrøder og efterafgrødeblandinger længe før, det blev almindeligt i Danmark.

– Mine børn kaldte mig Miraculix, fordi jeg stod der som en anden troldmand og lavede blandinger, siger han med et smil.

Interessen for efterafgrøder blev især vakt af forsøgene Opti-till og Opti-plant, som blev foretaget tilbage i 00’erne. De viste, hvor stor effekt efterafgrøder har.

– Der fik vi virkelig syn for sagen, fortæller han.

Torben Bay Jørgensen var medlem af FRDKs bestyrelse fra 2007 til 2022, og i den periode var han formand for det udvalg, der stod for foreningens efterafgrødesalg i ShopFRDK.

Agerhøns og insekter trives
At efterafgrøderne og den minimale jordbearbejdning har øget bestanden af blandt andet agerhøns betragteligt, har også været med til, at han er så begejstret for systemet. Det betyder nemlig, at det er optimalt at træne jagthunde på markerne.

Men også insekter, biller og edderkopper trives på markerne.

– Sådan en oktobermorgen hvor der er et tæt dække af spindelvæv hen over en efterafgrødemark, og bierne summer. Så kan de godt pakke alle deres spændende feriedestinationer væk, siger han.

Foran klimakreditterne
Torben Bay Jørgensen har altid været et skridt foran. Først med pløjefri dyrkning. Sidenhen med efterafgrøder. Nu med regenerativt landbrug.

Så meget foran at han ikke kan sælge klimakreditter. De købes af landmænd, som foretager en omstilling og skaber en forandring.

En omstilling og forandring, som Torben Bay Jørgensen har lavet for årtier siden.

Målinger af jorden viser, at han har øget indholdet af kulstofindholdet fra 1,7 til 2,7 procent. På hans areal svarer det til, at han har lagret cirka 50 ton CO2 pr. hektar over de sidste 25 år.

FAKTA

Kildevældsgaarden

• Kildevældsgaarden
• Planteavlsbedrift med 505 hektar både ejet og pasningsaftaler
• Markplan 2025: maltbyg, hvede, raps, rajgræs, vinterbyg, vårhvede
• Ejes og drives af Torben Bay Jørgensen, der er i gang med generationsskifte med sin søn
• Torben Bay Jørgensen overtog ejendommen efter sin mor i 1994
• Beliggende i Karlslunde på Sjælland tæt på København
• JB7 jord med 15 til 30 procent lerindhold
• Pløjefri dyrkning siden 1998
• Maskinpark
  • 31 fods Claas Lexion mejetærsker
  • Traktorer: Fendt 724, Fendt 826, Fendt 936
  • 6 meters Köckerling Ultima CS såmaskine
  • 4,6 meters Köckerling Vector stubharve
  • 6 meters Köckerling Rebell discharve
  • 30 meter Amazone UX sprøjte
  • B4 Bredal gødningsspreder
  • Div. kornvogne