Majs er en god og populær plante til grovfoderproduktion. Men det er også en afgrøde, som tærer på jorden.

– Majs er en hård afgrøde for jorden, for vi tager meget fra jorden med majsdyrkning, så det er godt at give noget tilbage, sagde FRDK PløjefriRådgiver Gabriella Vangberg.

Hun er også planteavlskonsulent i Agillix, som i går afviklede grovfoderdag i Tårs i Vendsyssel.

En måde at give noget tilbage til jorden er ved at så efterafgrøder med mange arter. Det var der gjort i to parceller. I den ene parcel var det FRDKs demoblanding Next Level og i parcellen ved siden af havde Seges sammensat en efterafgrøde med 14 forskellige arter.

FRDK Next Level består af fem arter: vikke, cikorie, rajgræs, blodkløver og serradel.

Liv over jorden giver liv under jorden
Dét, man kan levere tilbage til jorden ved at have mange grønne planter, er blandt andet sukker og kulstof. Det sker gennem fotosyntesen i planterne, der henter solens energi ned i jorden.

Derudover kan der være arter i blandingerne, der producerer og frigiver næringsstoffer som for eksempel vikke og kløver samt arter, der løsner jorden. Som for eksempel cikorie.

Formålet med en efterafgrøde med flere forskellige arter er i høj grad også at fodre jordens mikroliv.

– Jo mere liv, der er over jorden, jo mere liv er der også under jorden, siger Gabriella Vangberg.

Kompostekstrakt øger sukkerindholdet i planten
Der var også lavet forsøg med at tildele mikrobiologi i form af kompostekstrakt.

– Vi kan faktisk måle et højere sukkerindhold i de planter, der har fået kompostekstrakt, og det skyldes, at der er en mere effektiv fotosyntese, siger rådgiveren.

Nødvendige nye metoder
Afprøvning af mangeartede efterafgrøder i majs er stadig på et tidligt stadie. Men det er et område, der bør udforskes mere.

Blandt andet skal det undersøges, hvordan de mest optimale blandinger skal sammensættes. Multiartblandingen fra Seges indeholdt olieræddike og foderradis, og de har vist sig at blive enormt dominerende, hvis der mangler en majsplante.

– Rom blev ikke bygget på en dag, men det er nogle tiltag, vi er nødt til at kigge mere ind i af hensyn til fremtidige restriktioner, sagde planteavlskonsulent Jens Lyhne Kristiansen, Agillix.

Såning er bedste metode
Efterafgrøderne i demomarken er sået med en speciel discsåmaskine. Det er en etableringsmetode, som Jens Lyhne Kristiansen anbefaler.

– Det er en mere sikker og bedre etablering, og der kommer flere og flere maskiner på markedet, der kan så efterafgrøder i majs, sagde han.

Såning med discsåmaskine kontra radrensning vil også rode mindre i jorden og dermed i mindre grad fremprovokere fremspiring af hanespore.

Efterafgrøder med kvælstoffikserende arter er ikke godkendt som lovpligtige efterafgrøder i majs, men det er muligt at bruge dem, hvis man har plads til frivillige efterafgrøder.

Det er der mange i Vendsyssel, der har fået, efter retentionskortene blev lavet om sidste gang.