Vi har arbejdet på at udvikle en ny efterafgrødeblanding med flere arter, som på sigt kan bruges som en lovpligtig eftergrøde. Nu er vi klar med et par opskrifter, der kan afprøves.
Vi har tilstræbt at have mange arter med i blandingen og havde derfor morgenfrue med. Morgenfrue-frø er dog ret dyre, og det gør hele blandingen ret dyr. Vi har derfor lavet en udgave af opskriften både med og uden morgenfrue.
Hvis man vil læse mere om, hvorfor vi har valgt og fravalgt forskellige arter, kan man kigge i FRDKnyt fra maj.
Opskrift med morgenfrue
Udsædsmængde er 30-35 kg/ha og prisen for blandingen er lige over 1000 kr for 32,25 kg. Vi sælger alle arterne undtagen havren, så den må købes andetsteds.
| Art | kg frø | frøandel, % |
| Olieræddike Rufus | 2,5 | 10,6 |
| Honningurt | 2 | 40,2 |
| Havre | 15 | 13,4 |
| Morgenfrue | 2 | 11,5 |
| Vintervikke Paula | 10 | 13,4 |
| Rødkløver | 0,25 | 5,3 |
| Blodkløver | 0,5 | 5,7 |
| Total | 32,25 | 100,1 |
Opskrift uden morgenfrue
Udsædsmængde er 35-40 kg/ha og prisen for blandingen er 550-600 kr for 37,75 kg.
| Art | kg frø | frøandel, % |
| Olieræddike Rufus | 4 | 16,9 |
| Honningurt | 2 | 40,2 |
| Havre | 21 | 18,7 |
| Vintervikke Paula | 10 | 13,4 |
| Rødkløver | 0,25 | 5,3 |
| Blodkløver | 0,5 | 5,7 |
| Total | 37,75 | 100,2 |
Hvis efterafgrøden skal sås et sted med fugtig bund, kan man overveje at udskifte blodkløveren, som ikke er så velegnet på fugtige jorde. Blodkløveren kan så erstattes med alsikkekløver, der trives med fugtig bund og kan overleve oversvømmelse. Hvis man vil erstatte de 0,5 kg blodkløver med alsikkekløver og have samme andel af bælgplanter, skal der bruges 0,086 kg alsikkekøver.
Selvom blandingen er udviklet som en blanding, der kan bruges som pligtig efterafgrøde, må den kun udsås som frivillig efterafgrøde og kan ikke indgå i diverse efterafgrødeordninger, der skal mindske kvælstofudvaskning, når man selv blander den.
Det, håber vi, bliver en mulighed næste år.
Hvis man har spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Marie Djernæs på telefon 30661334



