Nu kan der købes Polykultur og Next Level Majs gennem FRDK

I denne sæson tilbyder FRDK afgrøden Polykultur, som kan dyrkes uden kemi og gødning, har jordforbedrende egenskaber og god forfrugtsværdi. Det er også muligt at købe multiarts-efterafgrøden Next Level til majs.
Polykultur
Her ses den endelige vare af en polykultur.

Polykultur i shoppen til salg i 2026
I 2025 tog FRDK et forslag fra Steen Nørheden op, for at teste afgrøder, der kan dyrkes under forhold, hvor der ikke er gødning og kemi til rådighed. Det er afgrøden Polykultur. Læs mere her

Se omtalen af erfaringerne fra 2025 i det netop udkomne medlemsblad.

Hvordan skaffer man udsæd til en sådan blanding uden det store bøvl? DLF har tilbudt at lønblande, hvis vi kan få en samlet bestilling på mindst 600 kilo og derefter opsække til den enkelte køber.

En mulighed er også, at man selv har korn, man ønsker at udså, og så mangler resten. Dette kan også lade sig gøre, blot at vi samlet kan nå over 600 kilo i hver blanding. Bemærk dog, er der et gebyr for hver gang, der begyndes på en ny blanding.

Der kan være flere forskellige ønsker til sammensætningen af en sådan blanding, og derfor vil vi ikke lægge en fast blanding på shoppen. I stedet bør interesserede kontakte Søren Søndergaard på 53887550 eller mail: , hvor der kan drøftes indhold og afgives bestilling. Hvis der ønskes bestilt en vare til lønblanding, skal det gøres senest med udgangen af februar.

Bemærk, at det meste af indholdet i blandingen er arter, som ikke bare er en bulkvare. Derfor vil prisen være højere end vanligt, men der skal så heller ikke indregnes omkostninger til gødning og kemi.


Majsefterafgrøder på et nyt niveau
En anden nyhed omtales også i medlemsbladet, og handler om en ny blanding til undersåning i majs, som efterafgrøde med navnet Next Level Majs.

Denne blanding kan også bestilles hjem som en færdigblanding. Kravet er igen blot, at vi får en samlet ordre på mindst 600 kilo. Bestilling som ovenfor.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.