Novag lancerer ny model til det danske marked

Novag lancerer en fire meters såmaskine med stiv ramme til det danske marked.
Her ses Novags TF 250 model i tre-meters udgave samt testudgaven af det nye blade.

Den franske virksomhed Novag, der producerer no-till såmaskiner, kommer nu med en fire-meters model med stiv ramme til det danske marked. Den bliver bygget på deres basismaskine TF250 der i forvejen fås i en 2, 2,5 og 3 meter udgave. Den er med en todelt tank delt i 1600 L /700 L og leveres standard med karbid blades.

Selvom det er en mindre version, er den naturligvis stadig monteret med Novag´s unikke T-Force teknologi der sikrer en ens sådybde og at der hele tiden holdes det rette skærtryk uanset jordens beskaffenhed.

Uanset bredde leveres den altid med bremser, så den lever op til de nye krav til bugserede landbrugsmaskiner, samtidig gør den lavere vægt at den heller ikke kræver så stor en traktor for at trække den.

– Det er en konfiguration, vi har presset på for at få igennem, da det er et ønske, vi har hørt flere steder fra ude i felten. Der findes jo i forvejen en del såmaskiner, der er 4 meter brede, og her får vi samtidig en high end hybrid såmaskine til en rigtig god pris. Derudover er TF250 modellen deres letvægter og kan nemt monteres med ekstra vægt, hvis der skal køres direkte i tung jord, hvorimod den uden ekstra vægt er let og ikke trykker så meget i løsnet jord. Derfor vil den være oplagt som en overgangsmaskine for bedrifter op til 800 ha eller i et kompagniskab flere bedrifter imellem til at stå for direkte etablering af f.eks. 1. års korn, hestebønner, ærter og så videre, siger sælger Peter Porse fra Brdr. Toft, der importerer den franske maskine.

TF250 modellen er fuldt på højde med de større modeller i serien, men giver noget mere spillerum med hensyn til pris og vægt på de mindre bedrifter, der ønsker en god allround såmaskine, der kan så i både direkte og i løsnet jord. Den fås selvfølgelig også med op til to ekstra tanke, overvågning på såsæd og gødning i slangerne og med brede trykhjul til løs jord.


Flere muligheder for rækkeafstand
Efter dansk ønske er der åbnet op for flere muligheder for rækkeafstand. Det er naturligvis muligt at få de gængse 25, 18,75 og 16,6 cm, men nu er det på udvalgte modeller muligt at vælge mellem 20 og 17,5 cm.

– Det kan virke som en lille ting, men på en såmaskine, hvor selve såskæret betyder meget for prisen, for hvor meget trækkraft der skal til, samt hvor tung såmaskinen behøver at være, så har det en del at sige. Samtidig har vi gang i at få testet nogle blades, der ligger såsæden og gødningen ud i et bredt bånd, så vi kan køre måske 15 cm rækkeafstand i bånd, hvor det giver mening, og så for eksempel raps og hestebønner på 25 cm med et almindeligt blade uden at skulle stille voldsomt om på maskinen, siger Peter Porse.

Ny mulighed for finansiering

Brdr. Toft har indgået aftale med et finansieringsselskab, hvor det er muligt at finansiere for eksempel en 6 meter maskiner helt ned til 90 kroner pr. hektar alt efter udstyr, og hvor stort areal den skal over om året. 
Finansieringsselskabet tilbyder en finansiering op til 10 år på maskinen. Det bør sikre gensalgsværdien, vurderer Brdr. Toft.  

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.