Michael Bundgaard er inkarneret jæger. Det lægger han ikke skjul på, og er han meget interesseret i at skabe gode vilkår for markvildtet på ejendommen Klitgaard, der ligger i Ulsted ved Hals i Vendsyssel.

Derfor er der småbiotoper, fler-rækkede læhegn og vildtstriber stort set alle steder på ejendommens egne cirka 800 hektar. I alt er der taget 30-35 hektar ud til natur.

Han får ofte skudt i skoene, at alle de naturtiltag må være en stor omkostning.

Derfor har han sat sig til skrivebordet og regnet ud, hvordan økonomien er, og resultatet er overraskende.

– Jeg har regnet ud, at med alle de tiltag, jeg har gjort, så tjener jeg det samme som før, og så kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle gøre en ekstra indsats for naturen, siger han.

Sparer tid og undgår spild

Grunden, til at Michael Bundgaard ikke mister indtægter ved at tage arealerne ud, er, at dyrkning af de arealer er forbundet med ekstra omkostninger og spild.

– De kerner, vi kan hente på de ukurante arealer, kan ikke betale omkostningerne til at dyrke det, siger han.

Han har et system, hvor alle marker efterhånden er lige, som han udtrykker det. Det betyder, at det går op med sprøjtesporets bredde på 30 meter.

– Det betyder, at vi aldrig kører tom, når vi er i marken, og vi har ingen overlap med kemi og gødning, og vi skal for eksempel ikke bruge tid og kræfter på at vende i trekantede kiler, fortæller han.

Efterhånden som han har fået rettet de fleste marker til, har den store rationaliseringsgevinst vist sig.

– Vi høster i dag 0,4 hektar mere i timen, end vi gjorde tidligere. Det betyder, at vi har kunnet høste 240 hektar mere på samme tid som tidligere, fortæller han.

Et spørgsmål om vilje

Michael Bundgaard har svært ved at få øje på, at det skulle være en fordel at bruge alle de ressourcer på de stykker, der lige så godt kunne blive natur.

– Det handler om at ville det eller ej. Det handler ikke om økonomien, siger han.

Dyrkningsformen støtter naturen

Ét eneste spadestik og 22 regnorme vrider og drejer sig, når man skiller jordklumpen ad.  En af dem er lumbricus terrestris – den store regnorm med mavebælte. Et kig ned blandt afgrøderester og høje stubbe fra forrige afgrøde afslører spiralorm og edderkopper.

Markbruget på Klitgaard har været pløjefrit siden 1999, og størstedelen har været drevet efter CA-principperne siden 2013.

Den dyrkningsform er også med til at understøtte naturen på ejendommen, fordi der er masser af skjulesteder og føde for fugle og vildt på dyrkningsfladen, når jorden bliver drevet på den måde.

Samtidig er der få forstyrrelser, fordi jorden kun jordbearbejdes minimalt.  

Øgede jagtindtægter

De mange biotoper og CA-systemet giver synlige resultater på ejendommen. Michael Bundgaard oplever et rigt dyreliv og ser blandt andet guldspurv, isfugle og agerhøns på ejendommen udover viber og lærker i stort antal. Efterhånden er der ved at være problemer med den voksende harebestand, som er hårde ved nyplantninger.

Jagten på ejendommen er derfor attraktiv, og Michael Bundgaard lejer blandt andet jagten ud til dagsjagter.

– Hvis man har en god jagt, kan man godt få en fornuftig indtægt på det, siger han.

Opfylder samfundets krav

De mange naturtiltag er også et aktiv for Michael Bundgaard, når han aflægger ESG-rapport i banken, og banken er meget positivt indstillet overfor de grønne tiltag.

– Jeg udvikler min forretning ved at gøre den mere grøn, fortæller han.

Daglig glæde

To agerhøns letter fra en vildtstribe med deres karakteristiske metalliske klikkende lyd en eftermiddag i marts i blødt solskin på Klitgaard.

– Det er lige nøjagtig derfor, jeg gør alt det her, siger Michael Bundgaard og kigger efter de to fugle, der flakser hen over marken.

Han er gået en tur i marken med sine to jagthunde og går og glæder sig over at se naturen trives.

– Det er en daglig glæde, fortæller han.

Klitgaard Agro

• Beliggende i Ulsted ved Hals i Vendsyssel
• Ejes og drives af Michael Bundgaard
• Cirka 2.000 hektar i omdrift med vårbyg, vinterhvede, vinterraps, hestebønner, rug og frøgræs
• Tilhørende svineproduktion
• Pløjefrit siden 1999
• 70-80 procent conservation agriculture siden 2013