Mød din PløjefriRådgiver: Marcus Willert

Marcus Willert har både en agronomuddannelse, en doktorgrad og har arbejdet med pløjefri rådgivning lige siden sin studietid.
Marcus Willert
Marcus Willert har blandt andet forsket i, hvordan halmrester påvirker etableringen af korn og raps. Foto: Kristofer Vamling

Marcus Willert, der oprindelig kommer fra Schleswig-Holstein  i Tyskland, men i dag bor i Sverige, har arbejdet med pløjefri dyrkning i cirka 25 år.

Efter gymnasiet tog han en toårig, praktisk landbrugsuddannelse, »Landwirtschaftslehre« og læste senere til agronom på universitetet i Kiel. Han skrev speciale om jordbearbejdning med og uden plov og lavede i forbindelse med specialet sine egne markforsøg.

Efter studiet forskede Marcus i, hvordan halmrester påvirker etableringen af korn og raps og fik en doktorgrad.

I år 2000 blev Marcus planteavlsrådgiver efter nogle år med praktisk arbejde på forskellige store gårde i Tyskland. Fra 2000 til 2007 arbejdede han som planteavlsrådgiver i det nordøstlige Tyskland og havde ansvaret for i alt cirka 35.000 hektar. Der var meget fokus på pløjefri dyrkning.

I 2007 flyttede Marcus til Sverige for at abejde som planteavlsrådgiver i Skåne. Han arbejder for HIR Skåne.


Prisvinder
Sidste år vandt Marcus prisen »Årets rådgiverindsats 2022«, som uddeles af Branschråd för Lantbrukets Rådgivningsföretag i samarbejde med ATL – Lantbrukets Affärstidning.

Pløjefri jordbearbejdning, mellemafgrøder, integreret bekæmpelse af græsukrudt og brug af spaden i marken er vigtige dele af Marcus’ arbejdsområde.


En del af et stærk netværk
FRDK faciliterer et netværk for specialrådgivere indenfor pløjefri dyrkning og conservation agriculture. Vi kalder dem PløjefriRådgivere.

Igennem netværket bliver de fagligt opdateret og klædt på til at rådgive indenfor dyrkningssystemerne. Samtidig giver det dem et fagligt fællesskab med mulighed for sparring med andre rådgivere, der arbejder med det samme som dem.

Marcus sætter stor pris på at være FRDK PløjefriRådgiver.

– Det er et unikt netværk med meget viden og et stort potentiale, siger Marcus, der har det som en personlig målsætning også at lære dansk.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.