Artikelforfatter

Maskiner til pløjefri dyrkning – indtryk fra Velas MaskinTræf

Der var et imponerende udbud af maskiner 8. september ved Bygholm Landbrugsskole. Også i det pløjefri segment var der mange interessante løsninger.

Strigler

Lige nu er der en trend, hvor flere går op i 16-18 mm tandtykkelse. Det kan være en fordel fx i en genstridig frøgræsstub, hvor der ønskes en høj fremkørselshastighed på op til 20 km/t. Et eksempel på denne trend kunne ses i Bremer striglen fra Flarup Maskiner.

Bremer strigle

Dansk Maskincenter har startet en egen import af Veles – en russisk strigle. Den russiske repræsentant fortalte at de vælger at gå i en anden retning. De anvender kun 14 mm tænder, men lægger vægt på tænderne med to stykker fjederstål for hver sektion. Lav egenvægt fremhæves.

Veles strigle med fjederpåvirkning af tænderne
Direkte såmaskiner

Horizon er den nyeste direkte såmaskine på det danske marked. Skæropbygningen ser gennemført ud med sporryddere forrest, til at fjerne stubrester. Herefter enkeltskiveskær med dybdestyringshjul og sidst et stål-pakhjul til at trykke sårillen. Meget lig andre løsninger på markedet, men sporrydderen er ikke anvendt af mange andre fabrikater.

Horizon no-till såmaskine

Gyllevogn med dogwalk

Votech er en ny dansk fabrikant af gyllevogne, hvor fokus bl.a. er muligheden for dog-walk ved nedfældning i slætgræs og høj dækmontering. Dækhøjden på billeder er hele 209 cm. Det reducerer rullemodstanden.

Votech gyllevogn med dog-walk

Kibæk Maskinstation har kørt med én vogn i 2021 og har købt to mere til 2022 sæsonen. De har også kørt med en ny nedfælder til placeret gylle til majs i 2021, fra samme leverandør.

Se et Facebook videoklip via dette link.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.