Lars Uller gik over til pløjefri dyrkning i 2017, og han har ikke rørt ploven siden.
– Jeg savner den ikke. Jeg er ikke fanatiker, men jeg kunne nok ikke finde på at pløje igen, siger landmanden, der har 400 malkekøer og driver omkring 500 hektar majs, vinterhvede, vårbyg og kløvergræs.
Han betegner sig selv som magelig. Derfor gik han i første omgang over til pløjefri dyrkning, og han kører da også et helt enkelt system.
Der harves en enkelt gang i 15-17 centimeters dybde med en Lemken Rubin 10 discharve, og så sås der med en Väderstad Rapid såmaskine. Alle afgrøder sås med Rapid’en. Også majsen.
Jordtypen er en mild lerjord i et område, hvor der kommer omkring 650 millimeter om året i gennemsnit.


Lettere at lave såbed
Lars Uller oplever, at det er blevet lettere at være landmand. Ikke alene er det hurtigere at etablere afgrøderne, men det er også blevet nemmere.
Jorden forbedrer sig år efter år, så det bliver nemmere og nemmere at lave et godt såbed.
– Efter tre til fire år pløjefrit bliver jorden en helt anden. De første tre år halter det lidt med etableringen, men derefter skal det nok komme, fortæller han.
I de marker, der er i dårlig stand, snittes halmen i marken for at øge jordens indhold af organisk materiale.
Jordfobedringen kommer efter tre til fire år
Forleden, da han havde en flok FRDK PløjefriRådgivere på besøg, fik de syn for sagen. I en vårbygmark, som tidligere har været pløjet, men som Lars Uller lige har overtaget, er der en hård sål og ingen regnorm.
I en hvedemark lige ved siden af, der har været drevet pløjefrit i flere år, er der mange huller efter regnorm og ingen sål.
Der er også stor forskel mellem to vårbygmarker. En der har været pløjet i mange år og en pløjefri. I den pløjefri mark, står der store, flotte, ensartede bygplanter, mens indtrykket i den pløjede mark er noget mere presset og klemt.
– Jeg kan også se det på efterafgrøderne. Dem lykkes jeg først rigtigt med efter omkring fem års pløjefri dyrkning, fortæller han.
Udbytterne følger med
Til trods for den minimale indsats i marken så er udbytterne på bedriften ganske tilfredsstillende. Den bredsåede majs giver i gennemsnit mellem 12.000 og 14.000 foderenheder, vårbyg giver 6 ton, og hvede giver 9 ton.
– Det er meget tilfredsstillende. Jeg skal ikke have højere udbytter, siger Lars Uller med et smil