Til trods for gode intentioner med direkte såning lykkedes tingene ikke rigtigt på landbruget Aru Põllumajanduse i Estland.

Det ene dårlige år afløste det andet og fik ejerne til at spare på efterafgrøderne, og de forsøgte sig igen med flerårig hvede, selvom de var gået over til conservation agriculture. Kun når forholdene var helt optimale fik de rimelige udbytter.

Der var derfor nok af problemer, da agronom og konsulent Stefan Gernert blev hentet ind for at hjælpe.

– Der var de rigtige intentioner, men massive problemer med pakninger, der var rester af kemi i jorden og generelt set alt for lidt liv i jorden, fortæller konsulenten, der sidenhen er blevet ansat til at vende den synkende skude.

Sædskifte er genindført
Et af de første steder, Stefan Gernert satte ind, var med efterafgrøder. Det betyder, at der i dag er 60 procent vinterafgrøder og 40 procent efterafgrøder.

Det giver også et sædskifte mellem vår- og vinterafgrøder.

Løsner pakninger mekanisk og biologisk
Efterafgrøderne bidrager til sædskiftet, men de har også en vigtig opgave i forhold til at få løsnet den hårdt pakkede jord igen.

I mark efter mark på de 4.000 hektar får Stefan Gernert løsnet jorden. I første omgang med en grubning inden såning af efterafgrøder.

Grubningen sørger for at få løsnet de komprimerede jorder, og efterafgrøderne hjælper jorden med at holde sig løs.

Poder jorden med biologi
Efterafgrøderne alene får ikke gang i jordens biologi igen, og derfor har han taget flere biologiske boostere i brug.

Den ene er brug af kompost og kompostekstrakt, og den anden er tilførsel af biologi med et fermenteret produkt, Nutri-Life BAM, som indeholder anaerobe bakterier og mælkesyrebakterier med mere.

– Hver gang vi kører i marken, har vi mikrobiologi med, forklarer han.

Såsæden bejdses ligeledes med biologiske produkter.

Behovsbestemt gødning
Generelt set forsøger han at minimere inputtet af syntetiske stoffer. Derfor er han også gået væk fra at give N-gødning pr. automatik.

I dag tildeles gødning meget mere nøje ud af nogle særlige analyser. Det gælder såvel N, P og K, men også mikronæringsstoffer.

Næringsstofferne fordeles over adskillige tildelinger både som bladgødskning og almindelig gødskning.

Bruger mindre kemi
Den ændrede gødningsstrategi har resulteret i et lavere behov for brug af planteværn.

– Når vi har optimalt nærede planter, så får vi også et mindre behov for at behandle mod svampe og skadedyr, fortæller Stefan Gernert.

I år har han forsøg i marken med hvede, hvoraf en af parcellerne ikke er svampebekæmpet overhovedet. Men den har fået biologi – og der er ikke skyggen af svampe eller skadedyr i den.

Det er længe siden, han har set meldug i sine marker. Hvis han ser det, så ser han tiden an.

– En sund plante kan ofte selv bekæmpe svampeangreb, og de gange, jeg har set tiden an, så melduggen været væk igen, lige så hurtig som den kom, fortæller han.

FAKTA

Aru Põllumajanduse

• Familieejet landbrug
• Driftsleder: agronom Stefan Gernert
• 4.000 hektar
• Dyrker lucerne, hestebønner, boghvede, græs, ærter, rødkløver, vårbyg, havre, vinterbyg, raps, rug, triticale og hvede
• Sår med to Horsch Avatar og en 12 meter Väderstad Seedhawk (den eneste i Europa)