Som medlem af FRDK har du mulighed for at komme gratis med til kvægfagmessen Agro Nord, der afvikles onsdag den 5. marts fra klokken 9.30 til 22.00 i Messecenter Vesthimmerland i Aars.
Agro Nord er et samlingspunkt for mælkeproducenter, og der er udstilling af nogle af landets bedste mælkekøer. En række kvægavlsforeninger fremviser desuden afkomsgrupper efter deres tyre.
Udover kvægudstillingen er der en stor udstilling med maskiner og udstyr.
Mød FRDK
FRDK oplever en stigende interesse for de pløjefri dyrkningssystemer og har derfor stand på messen. Her kan de besøgende møde såvel konsulenter som landmænd, der er klar til at fortælle om, hvordan man kommer i gang med med pløjefri dyrkning, og hvilke udfordringer og fordele det giver.
Medlemmer af FRDKs bestyrelse vil også være at finde på standen.
Der vil være en spændende konkurrence på standen – og mulighed for masser af god pløjefri snak.
Find FRDK på stand 808 i Hal 2, hvor bedømmelsesringen også er.