Køb FRDK Blomsterbrak nu – skal etableres inden 30. april

shopFRDK har nu 10 procent rabat på FRDK Blomsterbrak og ved bestilling nu, kan vi levere inden fristen for etablering, som er den 30. april
Blomster i stedet for afgrøder? Det kan i nogle tilfælde være den bedste løsning.

Det er så godt for både image, insekter, vildt og bier med de blomsterstriber i marken.

FRDK blomsterbrak er en flerårig blomsterbrak blanding, som kan bruges på MFO-arealer og tæller for 1,5 hektar lovpligtige efterafgrøder. Blandingen er især populær i skovkanten eller i hjørner eller på andre ukurante arealer, og så holder den som sagt i to år. Blandingen tilbyder føde- og skjulesteder for både vildt og insekter, så hvis du gerne vil gøre lidt ekstra for biodiversiteten, er det her en god mulighed.

Braklagte arealer er landbrugsarealer i omdrift, som i en periode tages ud af den landbrugsmæssige
produktion. Du kan få både grundbetaling og grøn støtte for dine braklagte arealer. Se faktaark fra Landbrugsstyrelsen.

Blomsterbrak gavner både naturen og landmanden. Hos griseproducent Niels Kristian Oien, Sæby i Vendsyssel, opfylder FRDK Blomsterbrak flere formål.

Der er blomsterbrak- og vildtstriber i stort set alle Niels Kristian Oiens marker på ejendommen Annexgaarden i Hørby ved Sæby. Og der er vildtstriber omkring søer, i græsbrakmarker og i forbindelse med skovområder.

– Vi bor midt i et naturområde med §3, Natura 2000 og en ådal i baggrunden, så naturen er en del af vores landbrug. Vi kan lige så godt lave naturtiltag de steder, det giver mening. Det gør det for eksempel på østsiden af vores læhegn, hvor vi alligevel ikke rigtig kan avle noget, siger Niels Kristian Oien, der er femte generation på ejendommen.

Sidste år prøvede han for første gang FRDKs blomsterbrak, og i år skal der sås i alt 2,5 hektar igen.

– Der var sådan et liv og en summen i de striber, så man tænkte, om det virkelig kunne passe, at det kunne tiltrække alt det kryb og kravl, fortæller Niels Kristian Oien.

Dog understreger han, at naturtiltagene skal passe ind i produktionen.

– Vi er ikke religiøse, men vi gør nogle tiltag, når det kan passe ind på det praktiske plan, siger han.

Hør Niels Kristian Oien fortælle i denne video.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.