FRDK og forskere fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet sætter her til sommer gang i en forsøgsrække, der skal kigge på efterafgrøder som middel til at bekæmpe ukrudt. Projektet skal undersøge, hvordan forskellige efterafgrøder påvirker mængden af problematisk ukrudt, for eksempel italiensk rajgræs, væselhale, spildraps eller agerrævehale.

Effektiv ukrudtsbekæmpelse er en forudsætning for en vellykket planteproduktion. Når brugen af herbicider skal mindskes, skal der kigges på andre metoder til ukrudtsbekæmpelse. Efterafgrøder, som allerede er en udbredt praksis, ikke mindst blandt FRDKs medlemmer, kan bidrage til bekæmpelsen. For at hæmme fremspiring og vækst af ukrudt, er det vigtigt, at efterafgrøden har en hurtig og kraftig vækst. Forskellige sammensætninger af efterafgrøder har også forskellig virkning på diverse ukrudtsarter.

Hvordan udføres forsøgene
Tre forskellige efterafgrøder bliver afprøvet: 1. Olieræddike, 2. DLF Max 25 (olieræddike, honningurt, vintervikke) og 3. FRDKs egen Carbon Farm (foderradise, boghvede, fodervikke, hør, vintervikke, alexandrinekløver, olieræddike, honningurt, blodkløver). Derudover bliver forskellige mekaniske og kemiske metoder til at sløjfe efterafgrøderne afprøvet.

Der skal gennemføres forsøg hos tre forskellige landmænd og på Flakkebjerg (AU). Forsøgene hos landmændene giver viden om, hvordan efterafgrøder fungerer som ukrudtsbekæmpelse i praksis. Forsøgene på Flakkebjerg giver mulighed for detaljerede undersøgelser af biomasse og kvælstofoptag i efterafgrøderne.

Forsøgsværter søges
Vi søger forsøgsværter, der har marker med problematisk ukrudt som for eksempel italiensk rajgræs, væselhale, spildraps eller agerrævehale. Jordtypen skal helst ikke være rent sand eller hel stiv ler, så gerne JB4-8. Det er bedst, hvis forsøget udlægges efter vinterhvede. Af hensyn til etableringen af efterafgrøden må der ikke være anvendt Mustang Forte i foråret i vinterhveden. Det vil være fint, hvis der etableres vårbyg i det efterfølgende år, men det er ikke det vigtigste.

Hos de tre landmænd bliver der i første omgang testet to forskellige sløjfningsmetoder (harvning eller nedvisning med glyfosat) på to forskellige tidspunkter, henholdsvis 20. oktober og 1. februar. Det vil give mulighed for at kunne se effekten af efterafgrøder gennem vinteren på ukrudt og sammenligne effekten af harvning med effekten af glyfosat.

Effektiviteten af sløjfningsmetoderne hos landmændene bliver vurderet og metoderne tilpasset løbende gennem projektet. I første sæson bruger værterne derfor deres sædvanlige harve. I efterfølgende sæsoner kan andre harver eller mekaniske metoder blive afprøvet, ligesom dosis af glyfosat kan tilpasses og mulige additiver kan testes.

Hvad sker der på Flakkebjerg
På Flakkebjerg bliver forskellige forsøgsled etableret. I olieræddike testes sløjfning med glyfosat i efteråret i forhold til vinterpløjning. I DLF Max 25 og FRDK Sund Jord CarbonFarm testes nedvisning med glyfosat i foråret i forhold til slæt i foråret. I den efterfølgende sæson etableres vårbyg, og der måles udbytte for at kunne sammenligne forfrugtsvirkningen ved de forskellige efterafgrødeblandinger og sløjfningsmetoder. Forsøgene på Flakkebjerg supplerer og understøtter arbejdet hos forsøgsværterne, og giver mulighed for at sammenligne resultater samlet under forskellige forhold og bidrager til den praktiske implementering.

Oversigt over planlagte forsøg hos landmænd: