Af cand. agro. Tage Knudsen, salgs- og marketingchef, ECOstyle.

Sidste år måtte mange erkende, at mængden af snegle var så stor, at det var vanskeligt af få bugt med dem, inden de gjorde alvorlig skade på afgrøden.

Sneglepopulationen har vokset sig meget stor i de sidste par år, og nytænkning er nødvendig.

Lus og snegle bekæmpes på vidt forskellig vis
Når man finder lus i en kornmark udfører man normalt en sprøjtning med et kontakt-insektmiddel og så dør næsten alle lusene, inklusiv der luse-unger der ligger inde i moderlusen og problemet er hermed effekt løst – én gang for alle.

Med snegle er det ganske anderledes:

• For det første er det en æde-gift og ikke en kontakt-gift, og derfor virker den langsommere.
• For det andet skal sneglene fouragere på overfladen af jorden, før de kommer i kontakt med sneglegranulaterne og æder dem. Altså en mere indirekte bekæmpelse, der kræver tid.
• For det tredje er der ingen effekt på æg; disse kan først bekæmpes med sneglegranulater, når de klækkes til snegle – det vil sige, der er en konstant ny til-førelse af snegle, hvis man ikke følger op med sneglebekæmpelse.

Der skal således meget mere management til for at bekæmpe snegle i modsætning til lus.

Populations reduktion – et stærkt værktøj
Derfor er det vigtigt på forhånd at vide, om man har mange snegle på arealet og iværksætte en bekæmpelse forud for etablering af afgrøden, og ikke kun når afgrøden er etableret.

Denne strategi kaldes for populationsreduktion. Man mindsker simpelthen problemet forud for afgrøden, så man har et mindre problem at løse i afgrøden.

Strategien kan også varmt anbefales, hvis man vil etablere efterafgrøder før høst i afgrøden.

Strategien er kendt fra England og ECOstyle har eftervist den i praksis i forårs/sommer – sæson 2025.

85 % reduktion af snegle ved behandling med Sluxx HP i forsommeren
I en hvedemark, hvor der var konstateret og bekæmpet snegle i efteråret, blev der udlagt to hold sneglefælder af ni stk. Optælling den 24. april viste seks snegle i gennemsnit pr. kvadratmeter i begge hold fælder. Dette er 50 procent mere, end den skadetærskel på 4 styk, man arbejder med i England. Dagen efter den 25. april blev halvdelen af marken og fælderne behandlet med 7 kilo Sluxx HP.

Seks uger efter behandling (11. juni) kunne der konstateres et fald i populationen af snegle i marken på 85 procent. Ikke nok med at antallet i den behandlede del af marken er stærkt reduceret, så er disse snegle også ganske små, hvilket tyder på, at det er nye snegle fra klækning af æg.  Ydermere kan det også påregnes, at der vil være en tilsvarende mindre mængde æg, når der er færre snegle i marken.

Godt grundlag for håndtering af snegle i den efterfølgende afgrøde
Den 11. juni blev der, efter regnvejret i starten måneden, optalt 12,6 snegle pr. kvadratmeter i ubehandlet mod kun 2,1 i behandlet. Der var også stadige intakte Sluxx HP granulater i marken, trods en samlet nedbørsmængde på cirka 65 millimeter i perioden.

Med kun to snegle pr. kvadratmeter vil man med lethed kunne håndtere sneglene i den efterfølgende vinterraps blot med en behandling med sneglegranulat umiddelbart efter etablering af afgrøden. Men med 12,6 snegle pr. kvadratmeter (tre gange skadetærskel) er det absolut nødvendigt. at der sker noget mere.

Strategi for sneglebekæmpelse op til etablering af vinterraps og vintersæd
Den første mulighed, man har, er udspredning af sneglegranulat i forfrugten inden høst. Man kan derefter sagtens sprede snittet halm udover granulaterne, når marken høstes – sneglene bevæger sig primært på jordoverfladen og vil finde granulaterne. For at få fuldt udbytte af behandlingen med sneglegranulater skal man gerne have en periode på mindst tre eller fire uger, hvor jorden ligger uberørt med hensyn til jordbehandling. Hvis granulaterne nedarbejdes i jorden, er de ikke længere tilgængelige for sneglene og dermed ophører effekten.

Jordbehandling har en ødelæggende effekt på snegle-æg
Hvis man derimod efter høst ønsker at foretage en jordbehandling, bør denne iværksættes umiddelbart efter høst for at få den bedste effekt. 1-3 harvninger kan have en god effekt; primært ved ødelæggelse af æg og i mindre grad ved direkte bekæmpelse af sneglene. Hvis man efter denne jordbehandling har en periode på 3-4 uger, hvor jorden ligger urørt kan det være en god ide at behandle med sneglegranulater, så man får bekæmpet de snegle der stadig er i marken og samtidig sikrer at nyklækkede snegle også bekæmpes.

Behandling med sneglegranulater af ny afgrøde skal ske umiddelbart efter etablering.
Vælger man behandling i en ny etableret afgrøde, opnås den bedste effekt af sneglegranulaterne ved behandling umiddelbart efter såning og frem til afgrøden spirer frem. Denne periode kaldes ”sort jords-perioden”. Den gode effekt opnås ved, at sneglene i denne periode KUN har sneglegranulater som fødegrundlag og derved hurtig optager gift nok til at dø. Når først den nye afgrøde spirer frem, vil den være mere attraktiv for sneglen og effekten af sneglegranulater falder dermed, samtidig med at der sker en skade på afgrøden. Så også her gælder princippet om ”rettidig omhu”.

”Vent og se”-strategi fejler ofte – sneglefælder giver bedste vejledning.
Som det fremgår af artiklen, er den en meget god ide på forhånd at vide, hvor stor en sneglebestand man har på marken. Dette kan man nemt få ved at lægge flere snegle fælder ud i marken og foretage en opfølgende optælling af sneglebestanden. Det korrekte tidspunkt for optælling i fælderne er efter, der er kommet nedbør og tidlig morgen inden solen begynder at varme fælderne op. Flere optællinger over en periode giver en mere sikker information.

Nemt at etablere fælder.
Man køber en 1 x 10 meter rulle coated malerfilt i et byggemarked, en stor pose teltpløkker samt nogle poser havregryn. Så er man klar! Klip filtet op i ni stykker af 1×1 meter. Placer dem på jordoverfladen og udlæg en krusfuld havregryn i midten af fælden. Fast gør filten med en teltpløk i hvert hjørne. Vil man lægger fælder ud i en mark før høst, fjerner man blot afgrøden med en buskrydder på de felter, hvor fælderne udlægges. Læg ikke fælderne i forageren. Udlæg i 3 fælder i på langs i et sprøjtespor med en afstand på 50 m. Spring et sprøjtespor over og fortsæt på denne måde op til, at ni fælder er udlagt.

Finder man fire snegle i gennemsnit pr. fælde i forfrugten er skadetærsklen for bekæmpelse udløst. Samme skadetærskel gælder også for vinterkorn ved fælder placeret i den ny etablerede mark. Derimod er skadetærsklen meget lavere for nyetableret vinterraps;  her kan der i gennemsnit maksimalt accepteres 1 snegl pr. fælde.