Vi gik vinteren i møde med en enorm opformering i vores kontrolmark med fælder. Fra april til 30. oktober steg antallet fra 6 til 27 stk. pr. kvadratmeter.

Der var foretaget bekæmpelse forud for vinterrapsen og denne har ikke lidt skade. De 27 snegle er alle kommet fra klækning af æg på et senere tidspunkt i efteråret.

Snegle klarer frosten godt
Hvad kan vi forvente vinteren indtil nu gjort ved snegle-bestanden? Det enkle svar er ikke særligt meget.

Snegle bevæger sig blot længere ned i jorden ved frost, og frosten har ikke været så langvarig og dyb, så man kan ikke forvente nogen særlig reduktion af bestanden. Endvidere kan de danne frostvæske (Ggykol) og tåle, at 3/4 af kroppen er frosset.

Men hvad så med æggene? Vi skal ned i frostgrader langt under minus 10 grader, før der sker nævneværdig reduktion.

Initiativer til bekæmpelse
Hvordan er man så bedst forberedt til 2026 med hensyn til snegle?

Mit bedste bud er at lægge sneglefælder ud i nogle marker, så snart jordtemperaturen er over 5 grader  i foråret.

Ser man, at man er udfordret med store sneglebestande, kan man overveje at foretage en populationsreduktion allerede i det tidlige forår, inden disse snegle når at blive kønsmodne og opformere sig. Husk, at en snegl kan lægge op til 500 æg.

Formålet er ikke at beskytte den eksisterende afgrøde – men minimere problemet så det er til at løse i vinterrapsen eller vintersæden senere på året.

Se vejledning til opsætning og brug af fælder her