Det er dejligt inspirende at møde landmænd, der tør eksperimentere med nye metoder. Særligt inspirerende er det, når eksperiementerne ser ud til at lykkes.

Jeg vil her nøjes med at videregive nogle få billeder af, hvad der eksperimenteres med på gården, der netop er blevet belønnet med prisen: “Farming for Nature”

Kompost
På billedet øverst ses Norman foran gårdens bunker med kompost, der bruges til at opbygge både kulstof og det mikrobiologisk liv i jorden. Der eksperimenteres med lagringsperioder og beluftningsmetoder.

Kompost-te
Hvor vi i traditonel – også i pløjefri dyrkning har en del fokus på kemiske stoffer i form af gødning og pesticider, så omfatter regenerative metoder i højere grad optimering ved brug af biologiske stoffer.

Kompost-te er oftest en opløsning af egen te lavet med kompost og så tilsatte indkøbte gavnlige mikro-organismer.

Kompost-te skal anvendes så målrettet som muligt. Mikroorganismer skal tilsættes, hvor der er brug for dem, og hvor der er gode muligheder for at formere sig og opbygge samarbejde med planterne. Norman benytter primært kompost-te til bejdsning af udsæd, der naturligvis skal være uden kemisk bejdsning. Norman foretrækker desuden at bruge egen udsæd, så frøene er tilpasset de forhold, frøene skal sås i.

Det ser ud til at virke!
For at vide om kompost-te virker, må det jo afprøves.
På billedet herunder ses lidt på afstand en mark med vinterbyg. Området til højre er sået med udsæd bejdset med kompost-te. Området tiI venstre er sået med udsæd uden tilført kompost-te, Uden kompost-te er afgrøden modnet tidligere i forhold til den stadig grønne afgrøde i området til højre.

Såning er skrevet på tværs af den normale kørselsretning.

Høns, får og grise
Diversitet er et nøgleord for regenerativt landbrug, og diversiteten skal gerne omfatte dyr. På gården er der både får og grise. Begge arter bruges til at afgræsse efterafgrøder. Der er også høns, der transporteres rundt på markerne i et mobilt hønse-hus.

Hønsene elsker som fårene at være i efterafgrøderne, der består af blandinger med mange arter. Særligt de de bredbladede arter er eftertragtede for hønsene. Norman berettede, at hønsene var meget produktive i efterafgrøderne. De producerede ca. 1 æg i gennemsnit pr. dag. Efter en flytning til en kløvergræsmark faldt produktionen af æg til ca. det halve.

Ikke økologi!
Gården er ikke økologisk. Norman og far Michael omlagde gården for ca. tre år siden til conservation agriculture, og de søger nu at udbygge dette med regenerative metoder.

Der sås direkte og gerne med høj udsædsmængde. Etablering af vårbyg har været udfordret. I år er dr med succes sået ad to gange med halv udsædsmængde pr. gang og i to forskellige retninger. Denne strategi ser ud til at hjæpe byggen bedre i gang.

Der sprøjtes med ukrudtsmidler, der dog søges minimeret blandet andet ved brug af høje udsædsmængde. Der bruges ikke insektmidler og svampemidler.

Brug af gødning søges også begrænset. Vinterhvede gødes således kun med 120 kg N, men udbytteniveauet forventes trods det at ende i nærheden af 10 t/ha,

Læs se mere om bedriften

• Ved Farming for Nature
• På Twitter: Norman Dunne @maynoothfarmer