Horsch Avatar NoTill familien udvides

Horsch udvider Avatar NoTill familien med tre nye modeller med henholdsvis otte, ni og ti meters arbejdsbredde.
Avatar 12.25 SD
Storebror Avatar 12.25 SD med tolv meters arbejdsbredde får nu tre mindre søskende, Avatar 8.25 – 9.25 og 10.25 SD med henholdsvis otte, ni og ti meters arbejdsbredde.

Er man til direkte såning med skiveskærs teknik udvider Horsch nu Avatar NoTill familien med nye medlemmer. Storebror Avatar 12.25 SD med tolv meters arbejdsbredde får nu tre mindre søskende, Avatar 8.25 – 9.25 og 10.25 SD med henholdsvis otte, ni og ti meters arbejdsbredde.

Fælles for disse fire modeller er, at de sår på 25 centimeters rækkeafstand, hvor alle såskær er monteret på en lige række. Denne opbygning giver mulighed for at montere ”Row Cleaners” stjernehjul foran såskæret. Disse stjernehjul sørger for at fjerne eventuelle stubrester, snittet halm og andet materiale og dermed undgå hair-pinning, hvor såsæd kommer til at ligge sammen med planterester.


Mange muligheder med tanken
Tankstørrelsen på både Avatar 12.25 SD og de tre nye familiemedlemmer er den samme. Her kan vælges imellem to eller tredelt opbygning med samlet rumindhold på 6.500 liter med mulighed for placering af gødning via det populære Horsch G&F samsåningssystem.

Den todelte opbygning er opdelt i forholdet 60:40 med frit valg af, hvilken af tankene der skal bruges til såsæd eller gødning eller begge til såsæd. Endnu en mulighed er tredelt tank til tre forskellige komponenter i forholdet 70:30:10.  En fjerde tank er også muligt med montering af MiniDrill frøudstyr med rumindhold på 400 liter.


Minimal jordforstyrrelse
Horsch Avatar SD teknik (SingleDisc) er ægte NoTill skiveskærsteknik, der forstyrrer jordoverfladen mindst muligt for dermed ikke at fremprovokere nyfremspiring af uønsket ukrudt, herunder genstridigt og besværligt græsukrudt.

Familien med Avatar-såteknik har endnu en gren i udgaver fra tre og til otte meters arbejdsbredde i opbygninger med skiveskærene monteret på to rækker. Avatar 3.16  – 4.16 – 6.16 og 8.16 SD har alle 16.7 centimeter rækkeafstand, også med mulighed for at udså op til fire forskellige komponenter på samme tid.

Avatar såskær med stjernehjul monteret forrest
Avatar såskær med stjernehjul monteret forrest.


Avatar 9.25 SD med mulighed for at udså fire foskellige komponter
Avatar 9.25 SD med mulighed for at udså fire forskellige komponenter.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.