Ved generalforsamlingen i torsdag var der i Gruppe B – Planteavlsrådgivningen genvalg til suppleant Kristoffer Boye Larsen.
I Gruppe D var der genvalg til Kaare Larsen, Gilleleje, og Martin Molbo, Ulstrup. Suppleant Hans Frederik Larsen ønskede ikke genvalg. Den suppleantpost gik i arv til hans søn agronom Frederik Vilhelm Larsen som ikke ønskede genvalg som bestyrelsesmedlem i Gruppe E.
I Gruppe E blev Brian Bastrup Søndergaard valgt. Han er FRDK PløjefriRådgiver, FRDK PløjefriTjek konsulent og planteavlskonsulent hos Velas.
Brian Bastrup Søndergaard driver selv et mindre landbrug med ni hektar, som selvfølgelig drives efter CA-principperne, og hvor han gerne eksperimenterer med nye afgrøder, efterafgrøder, companion crops og andet. Brian Bastrup Søndergaard har som rådgiver speciale indenfor pløjefri dyrkning af grovfoder.
Det nyvalgte bestyrelsesmedlem var desværre forhindret i at deltage i generalforsamlingen, men havde givet fuldmagt til at blive opstillet.

Konstituering af bestyrelsen
Efter generalforsamlingen mødtes bestyrelsen og konstituerede sig. Henrik Terp blev formand og Kaare Larsen blev næstformand.
I Shopudvalget sidder Martin Molbo, Christian Wibholm og nyvalgte Brian Bastrup Søndergaard. Sekretær er Magnus Bønløkke.
I Kommunikationsudvalget sidder Leo Bajlum, Henrik Terp og Kaare Larsen.
Sekretær er Anne Kjærsgaard Krogh.
I Fagudvalget sidder Niels B. Hansen, Knud Bay Smidt og Henning Sjørslev Lyngvig.
Sekretær er Annette Vibeke Vestergaard.