Hvor lidt jordbearbejdning kan vi nøjes med i regenerativ maltbygdyrkning – og kan biostimulanter kompensere for en langsommere vækststart?

Det er nogle af de svar, FRDK søger i fire forsøg med afprøvning af jordbearbejdning og biostimulanter i et projekt, der er støttet af Carlsbergs Forskningslaboratorium, Ecostyle og Nordic Microbes.

I forsøgene sammenlignes harvning og direkte såning af vårbyg, henholdsvis uden biostimulant og med tre behandlinger med biostimulanten Amalgerol og med Seedspeed-bejdset udsæd.

Det er svært at vurdere udbyttet inden høst, men en god etablering er første skridt mod succes.

Ringere vækststart i direkte såede parceller
Direkte såning har givet lavere plantetal i alle fire forsøg. I to forsøg på lerjord var der angreb af snegle og fugle, som har givet pletter og uens parceller, mens plantetallet på lettere jord var mere ensartet mellem harvning og direkte såning. Et nærstudie af rodvæksten viste længere rødder og mere tilhæftet jord på rødderne i harvede parceller, men jorden ved direkte såning var også mere kompakt, og det var let at komme til at brække de nye rødder af med jorden. Så måske forskellen under jorden er mindre markant end på opgravede planter. Der var betydeligt større variation i rod-vitalitet end i overjordisk vitalitet.

Generelt var der stor variation i sådybden. Både ved harvning og direkte såning. Det er en vigtig pointe at tage med videre. Vi skal passe på, at udsæden ikke havner for dybt, så al energien er brugt op, når overfladen brydes.

Mere ukrudt hvor der harves
Når jorden brydes, bringes nyt ukrudt til spiring. Det var meget tydeligt. Især i de tidlige vækststadier. I forsøgsmarken på Fyn sås stor fremspiring af pileurter og hvidmelet gåsefod samt især enårig rapgræs. Ved direkte såning var der derimod liv i gamle efterafgrøder i alle forsøg og enkelte græstuer hist og her, men til gengæld en betydelig mindre nyfremspiring.

Svært at se effekt af biostimulanterne
På vurdering af fremspiring og vækst er variationen mellem parcellerne så stor, at behandlingsforskelle af biostimulanterne er svære at få øje på. Især på lerjord ved dyb såning var der mere spiringsfusarium i Seed-speed-bejdset udsæd sammenlignet med den kemisk bejdsede udsæd. Det giver jo desværre en udfordring for den biologiske bejdse.

Der er måske en tendens til at gamle planterester er mere omsat og ’sprødt’ i Amalgerol-sprøjtede parceller, – og måske mest på lerjorden. Det er super svært at vurdere!

Vi håber, at planteanalyser måske kan vise nogle forskelle i næringsstofkoncentrationer mellem behandlingerne

Ingen forskel på sygdomsangreb
To af forsøgene er efter vårbyg (med efterafgrøde), men det har ikke givet forskelle på sygdomsangreb. Det har det heller ikke i de andre to forsøg, som er efter vinterhvede – hverken i forhold til jordbearbejdning eller biostimulanter. Angrebsgraden af alle sygdomme i alle parceller i strækningsstadiet var generelt meget lavt.

Vi glæder os til at følge forsøgene frem mod høst

FAKTABOKS