Artikelforfatter

Guide til valg af efterafgrøder: Vækstsæsonen indbyder til gode efterafgrøder

Sæsonen taget i betragtning ser det ud til at vi får en tidlig høst i år. Det giver mulighed for tidlig etablering af efterafgrøder, og jo tidligere vi får etableret efterafgrøderne jo mere får vi ud af dem.
Hvis det bliver en tidlig høst i år, kan der etableres efterafgrøder tidligt. Derfor bør man måske overveje at ofre lidt ekstra på eftergrøderne i år.

Hvis man skal etablere pligtige efterafgrøder, og kvælstofindholdet i jorden forventes at være lavt, anbefaler vi, at man sår FRDK Sund Jord Kvælstoffabrikken. Den indeholder 25 procent kvælstoffikserende frø. Den har før ved tidlig etablering opsamlet over 200 kg N. Det giver et boost til jordsundheden og ekstra kvælstof til efterfølgende afgrøde. En tommelfingerregel siger, at man cirka har en tredjedel af det opsamlede kvælstof til rådighed for efterfølgende afgrøde.

Krav til den nye regel om: ”Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter”:

  • Du skal anvende færdigblandinger med et dokumenteret indhold, der højst må indeholde 25 procent kvælstoffikserende arter (beregnet ud fra frøantal), mens de øvrige arter skal være godkendte arter af efterafgrøder.
  • Du må kun bruge de specifikke vinterfaste kvælstoffikserende arter, som fremgår af bekendtgørelsen om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag -plantedækkebekendtgørelsen.
  • Du skal kunne dokumentere, at kravene til en sådan færdigblanding er overholdt i forbindelse med en eventuel kontrol af efterafgrøder på din virksomhed.
  • Du må tidligst destruere efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter 1. februar i det efterfølgende kalenderår. 

Herudover gælder følgende for eftervirkning:

Der trækkes en eftervirkning på 50 kg N/ha på de indberettede arealer med efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter. Husk at andre pligtige efterafgrøder også bliver trukket i N-kvoten dog kun 17 kg henholdsvis 25 kg.

Hvis udbytteforventningerne i hovedafgrøden ikke er så høje, og der er brugt fuld gødning, anbefales en lovpligtig efterafgrøde som effektivt opsamler næringsstoffer og hvor der ikke er ekstra træk i N-kvoten. Det kan være blandingen 80/10/10, som er olieræddike, Strukturator og honningurt.


Frivillige efterafgrøder
Vil man etablere frivillige efterafgrøder, anbefaler vi FRDK’s blandinger FRDK Sund Jord Carbon Farm og FRDK Sund Jord Booster.

Carbon Farm er udviklet igennem FRDK’s projekt ”Carbon Farm” og er sammensat af ni arter, som giver diversitet over og under jorden, og hvor de forskellige arter supplere hinanden. Carbon Farm opsamler kvælstof, fikserer kvælstof, gør hårdt bundet fosfor lettere tilgængeligt, laver stor biomasse til en forbedret jordstruktur og fodrer livet i jorden.

Booster er en sammensætning af to tidligere blandinger, FRDK Sund Jord – Løsning og FRDK Sund Jord – Løsning Kartofler og Roer. Blandingen har mange af de samme gode egenskaber som Carbon Farm, dog indeholder den lupiner som sikre en god jordløsning i dybden, samt en nematodresistent olieræddike, hvilket gør den attraktiv som forfrugt til kartofler og roer.

Husk at vi kan levere efterafgrøder hele sommeren, så hvis man er i tvivl kan man vente med at bestille til høsten er nærmere.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.