Der er én ting, der går igen i de efterhånden mange definitioner af regenerativt landbrug. Det er, at påvirkningen af jorden skal minimeres.

Det gælder påvirkning med såvel gødning som kemi og jordbearbejdning.

I de pløjefri systemer er man langt med at minimere den mekaniske påvirkning, og de landmænd, der dyrker efter principperne i conservation agriculture, rører kun jorden med et tyndt såskær lige der, hvor kernen skal sås. Ellers røres jorden ikke.

Mindre kemi

FRDK og samarbejdspartneren DLF har nu sat sig for at blive klogere på også at minimere forbruget af kemi. Det skal ske ved at dyrke mikrokløver i bunden af marken som et permanent bunddække. Afprøvningen har fået navnet »Evergreen«.

I teorien skal mikrokløveren forsyne hovedafgrøden med næringsstoffer og dække jorden og minimere ukrudtstrykket.

FRDK startede i 2024 projektet »På vej mod mindre kemi”, som netop har det formål. I det projekt er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra forskellige dyrkningssystemer, og der dyrkes afgrøden Polykultur i demomarker. En afgrøde, der skal dyrkes helt uden brug af hverken gødning eller kemi.

Projektet med mikrokløver som biologisk gødningsfabrik og ukrudtsbekæmpelse er også en del af »På vej mod mindre kemi”.

I år etableres der to typer mikrokløver; en smalbladet Rivendel mikrokløver og en Pipolina mikrokløver. De etableres i bunden af rapsmarker fire steder i Danmark: Sjælland, Midtjylland og Nordvestjylland.

Ved at så kløver i marken får man helt naturligt et mindre kemiforbrug, da mikrokløveren angiveligt ikke tåler Belkar. I forsøgene må der bruges Kerb, Kalif og Stomp.

30 kilo mindre kvælstof

Demoparcellerne anlægges sådan, at der gives mindre kvælstof i halvdelen af parcellerne.

– Vores forventning er, at der er en kvælstof-effekt ved at have de kvælstoffikserende bælgplanter i bunden af vores hovedafgrøde, siger projektleder og faglig ekspert Annette Vibeke Vestergaard, FRDK.

I demoparcellerne gives der som et forsøg 30 kilo mindre kvælstof.

Forsøgsvis dyrkes der også lucerne sammen med mikrokløveren for at se, om det øger kvælstofeffekten.

– Lucerne vil også give en god løsning af jorden i dybden, siger Annette Vibeke Vestergaard.

Bukkehorn som skadedyrsmiddel

I raps kan der være store problemer med rapsjordlopper. Her har man forsøgt sig med at dyrke andre planter sammen med rapsen for at lokke skadedyrene væk fra rapsplanterne.

Nye afprøvninger viser, at bukkehorn kan have en effekt på rapsjordlopperne, og derfor udsås der bukkehornsfrø sammen med mikrokløveren i en af parcellerne hos hver af de fire demoværter.

Leverer på flere regenerative parametre

Når rapsen er høstet næste år, er det meningen, at mikrokløveren skal have lov at vokse videre i bunden af den efterfølgende hvede.

– Udover gødning og ukrudtsbekæmpelse vil mikrokløveren også sørge for diversitet, føde til jordens mikroliv og opbygning af den sunde og levende jord. Alle væsentlige elementer i det regenerative landbrug, siger Annette Vibeke Vestergaard.

Arterne, der testes i forsøget

• Mikrokløver  + bukkehorn
• Mikrokløver + lucerne
• Småbladet mikrokløver
• Mikrokløver

Forsøgsværter og etableringsmetoder

Midtjylland, Martin Molbo, formand for ShopFRDK

Martin Molbo har nedfældet gylle og efterfølgende sået raps med en Väderstad Tempo enkorns-såmaskine. Frøene er placeret på 50 centimeters afstand, og der er 8 centimeter mellem hvert frø i rækken.

Dagen efter er kløveren med GPS sået i tre rækker mellem rapsrækkerne med en Amazone Cayenna såmaskine med 16 centimeters rækkeafstand.

Halmen er fjernet

Midtjylland, Knud Bay Smidt, bestyrelsesmedlem FRDK

Knud Bay Smidt sår direkte med sin Virkar såmaskine. Først rapsen med 38 centimeters rækkeafstand og derefter kløveren midt imellem rapsrækkerne.

Halmen er snittet og striglet, og der er brakpudset på grund af snegle forud for etablering.

Sjælland, Niels Hansen, formand for FRDKs fagudvalg

Niels Hansen har givet sneglegift inden høst, har striglet med halmstrigle, strip-till-sår rapsen og derefter etableres kløveren med en Horizon såmaskine.

Nordvestjylland, Jens Peder Pedersen, planteavlskonsulent Sagro og landmand

Før halvdelen af rapsen harves der, og den anden halvdel sås direkte. Rapsen sås først med en Köckerling Ultima harvetandssåmaskine, og derefter kløveren, som gerne skal sås mellem rapsrækkerne.

Halmen er fjernet.