Corteva™ Agriscience udvider nu sit netværk af lokale testlandmænd og lancerer en ny rolle som teknisk markkonsulent. Det sker for at styrke udviklingen og afprøvningen af nye løsninger direkte i marken og under danske dyrkningsforhold.
De tekniske markkonsulenter er erfarne landmænd fra hele landet, som i tæt samarbejde med Corteva tester nye raps- og majshybrider, biostimulanter og nitrifikationshæmmer – blandt andet på deres egne bedrifter. Her følger de nøje afgrødernes udvikling, måler effekter og bidrager med værdifuld feedback, som kan hjælpe både rådgivere og kolleger med at træffe gode beslutninger.
– Vi har valgt at styrke vores arbejde med lokale landmænd. Vi kalder dem tekniske markkonsulenter, fordi det præcist afspejler den vigtige faglige rolle, de spiller. De er ikke kun testpiloter – de er ambassadører for ny viden, og deres input er med til at sikre, at vores løsninger er relevante og brugbare i dansk planteavl, siger Lars Dinesen, direktør i Corteva Agriscience Danmark og uddyber:
– De tekniske markkonsulenter har fingrene i jorden og afprøver nye produkter under præcis de forhold, vores kunder arbejder med hver dag. Det giver en helt anden troværdighed, når det er landmænd selv, der står bag resultaterne.
Praktisk erfaring, lokalt fokus – og masser af nysgerrighed
Cortevas tekniske markkonsulenter har alle solid praktisk erfaring og en fælles interesse for at afprøve nye løsninger i marken. Det gør dem i stand til at spotte nye udfordringer tidligt – og vurdere, hvordan nye produkter kan bidrage til både højere udbytte, bedre kvalitet og mere bæredygtige dyrkningsmetoder.
Samtidig fungerer de som lokale videnspersoner, som andre landmænd kan sparre med. Deres praktiske erfaring er helt central, når det gælder om at vurdere effekten af produkter i forhold til fx jordtype, vejrforhold, maskinpark og sædskifte.
En af dem er Niels Mamsen, landmand og mælkeproducent fra Sydvestjylland og medlem af FRDK.
– Jeg synes, det er spændende at finde ud af, hvordan jeg kan optimere afgrøderne på lige netop min bedrift. Det her er en god måde at gøre det på, siger han.
Allan Kjær Simonsen, Nordjylland, og Lars Lund Hansen, Skærbæk, er også udpeget som teknisk markkonsulenter.
Følg konsulenterne
Følg konsulenterne for at se, hvilke produkter, de tester, og hvad der er aktuelt i marken. Du kan følge dem flere steder:
Corteva inviterer til en faglig og uformel markdemo på fire forskellige lokationer i primært Nordjylland og Sydvestjylland. Arrangementerne finder sted i perioden fra 5. september frem til 24. september.
11. september Lars Lund Hansen



