FRDK leverer viden og efterafgrøder til Aarhus Universitet

Forskere på Aarhus Universitet laver lige nu forsøg med, hvor effektive efterafgrøder er til at løsne komprimeret jord. FRDK har leveret både efterafgrøder og viden til forsøget.
FRDKs faglige medarbejdere Annette Vibeke Vestergaard og Søren Søndergaard var for nylig på besøg hos Aarhus Universitets aktuelle forsøg med efterafgrøder. De har været med til at udvælge de mest effektive arter. Her diskuterer de planternes sundhedstilstand med forsker Sindhuja Shanmugam.

Kalenderen siger 11. marts. Det regner, og himlen er grå. Men hos Aarhus Universitets institut for fødevarer i Agro Food Park i Aarhus lyser olieræddike, lupin og hestebønner op med lilla og hvide blomster. Rajgræs, strandsvingel og vikke står helt friske og grønne.

De er dyrket i drivhus under lilla lys i hver deres blå plastikrør. Halvdelen vokser i lerjord og halvdelen i sandjord.

Jorden er klemt sammen, og ideen er, at den skal ligne en grønsagsjord, der lider af pakningsskader. Det er udbredt problem i grøntsagsdyrkningen, at megen jordbearbejdning giver pakninger.

– Vi undersøger, hvilke efterafgrødearter der er mest effektive til at løsne kompakt og komprimeret jord, forklarer Mesfin Tsegaye Gebremikael, der er assistant professor.

Assistant professor Mesfin Tsegaye Gebremikael tjekker rodudviklingen på en lupinplante. Røret er 70 centimeter dybt, og lupinen kunne sagtens have sendt rødderne meget længere ned, hvis den ikke var begrænset af en bundprop.


FRDK er sparringspartner
FRDK er med på sidelinjen af projektet, og inden forskerne udvalgte de seks arter, havde de et møde med FRDK, hvor de fik input til artsvalg.

FRDKs faglige medarbejdere Annette Vibeke Vestergaard og Søren Søndergaard pegede blandt andet på lupin, strandsvingel og olieræddike. Arter, som ShopFFRDK, har leveret til undersøgelserne.

Forleden var de forbi og se planterne. Mesfin Tsegaye Gebremikael åbnede to af de blå forsøgsrør for dem med henholdsvis lupin og rajgræs. Begge arter havde rødder, der var kravlet helt ned i bunden af de 70 centimeter dybe rør og havde lavet en hel bund af rødder.

– Det er meget spændende at følge de her forsøg. Der findes ikke mange videnskabelige forsøg med efterafgrøder, så det er vigtige forsøg, der bliver lavet her, siger Annette Vibeke Vestergaard.


Undersøgelser over hele Europa
Studierne af efterafgrødernes evne til at løsne jorden er kun en del af en hel række forsøg over hele Europa. I de andre forsøg undersøger forskerne andre virkemidler til at løsne en kompakt jord.

Der undersøges indsatser som nano-bobler, der blæses ind i jorden, tildeling af kompost, biochar og mekaniske løsninger.


Efterafgrøder i CT-scanner
Efterafgrøderne har nu vokset i 2,5 måned, og det skal snart afgøres, hvilke der har klaret det bedst. For at få et nøjagtigt billede af planternes effekt, transporteres rørene til Skejby Sygehus, hvor der laves en undersøgelse af dem i hospitalets CT-scanner.

Når de seks arters evne til at løsne jorden er vurderet, udvælges de tre bedste. De bliver så sået i udendørs forsøgsmarker ved Auning, hvor jorden er blevet pakket og skadet af tung kørsel i våde marker.

Overraskende nok havde rajgræsset også sendt rødder ned i mere end 70 centimeters dybde.

Arter i forsøget

  • Lupin, Sort: Azuro
  • Strandsvingel, Sort: Sweety
  • Olieræddike, Sort: Arena
  • Fodervikke, Sort: Encantada
  • Hestebønner, Sort: Lynx
  • Rajgræs, Sort: Dukato

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.