FRDK inviterer indenfor på fremtidens landbrug

På fremtidens landbrug er der fokus på sund jord, biologiske værktøjer og mindre input. FRDK inviterer til markdag den 5. november og præsenterer et bud på, hvordan sådan et landbrug kan se ud.
regnorm
En sund jord bliver et afgørende parameter på fremtidens landbrug. Der skal være en god jordstruktur og masser af liv i jorden. Vært for FRDKs store markdemo den 5. november, Jens Erik Pust, arbejder aktivt med jordens sundhed – og det giver pote. I et enkelt spadestik vælter det frem med regnorm, som er en god indikator for jordens sundhed.

Forestil dig en flok køer, der bliver lukket fra deres græsmark og ind på en mark med efterafgrøder. På nabomarken vokser den gamle kornsort Goldritter sået med en såmaskine, der har skåret den direkte ned i halmrester og stub fra foregående afgrøde. På marken til den anden side har rapsen fået en biostimulant og mikronæringsstoffer, og om lidt starter bonden sin overfladefræser op for at nedlægge køernes græsmark uden brug af glyphosat.

kvæg afgræsning
Et nyere initiativ hos Jens Erik Pust er integration af græssende dyr i sædskiftet. På markdagen vil der være fokus på, hvad dyrene kan bruges til. De kommer blandt andet til at afgræsse en ny efterafgrødeblanding, som FRDK har udviklet specielt til afgræsning.

Sådan kunne fremtidens landbrug se ud, hvis man spørger FRDK, som prøver konceptet af i praksis. Ved et stort markevent den 5. november fra klokken 10 til 15 hos Jens Erik Pust, Gram Møllevej 4, 7130 Juelsminde, viser de det frem for alle interesserede.

– Vi prøver en masse forskellige strategier og værktøjer af ud fra devisen om, at vi skal gøre tingene lidt bedre i morgen, end vi gjorde i går, siger Jens Erik Pust, der er vært for demoen.

Alle er velkomne.

– Uanset om man pløjer, dyrker pløjefrit eller er økolog, skulle man gerne kunne tage noget med sig hjem, siger værten.

– Der er ingen tvivl om, at dansk landbrug står overfor store forandringer. Der er krav til mindre kvælstofudvaskning og mindre forbrug af kemi, og en CO2-afgift venter forude. Vi står overfor et paradigmeskifte i dansk landbrug, og vi er nødt til at lære nye, biologiske værktøjer at kende. Det er dét, vi kommer med nogle bud på ved markdagen, siger Niels Hansen, der er formand for FRDKs fagudvalg.

EU lovgiver om sund jord
Ifølge instanser i EU viser mere end 60 procent af landbrugsjorden i Europa tegn på degenerering. Derfor har EU Kommissionen vedtaget Soil Monitoring Law, som skal føre til forbedringer af landbrugsjorden. Både for at den kan modstå klimaforandringer, men også for at sikre et fødevaregrundlag.

Hos Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK) har man i mange år arbejdet med jordens sundhed i form af minimal jordbearbejdning, efterafgrøder og jorddække året rundt. Et dyrkningssystem, der også er kendt som conservation agriculture.

På markdagen kan deltagere opleve hvede, der er sået med forskellige såmaskiner specielt udviklede til direkte såning uden nogen forudgående jordbearbejdning.

Blandt andet kommer Lemken med deres nye Lemken NT såmaskine, der netop er kommet på markedet for at opfylde kravene fra fremtidens landmand, der sår direkte.

For at sætte ekstra fokus på, hvad en sund jord kan, vil FRDKs faglige ekspert og biolog Marie Djernæs gå i marken og grave efter regnorm og fortælle om deres vigtige funktion i marken.

Planter forbedrer jorden
Efterafgrøder eller plantedække året rundt er det andet af tre ben, som conservation agriculture hviler på. Efterafgrøder er med til at sikre en god jordstruktur og føde til jordens mikroliv.

Ved markdemoen er det muligt at se ti forskellige efterafgrødeblandinger, der har hver deres funktion og egenskaber.

Blandt andet har FRDK udviklet en ny efterafgrødeblanding, der er specialudviklet til afgræsning med enten får eller køer, og der præsenteres en ny multiartsblanding »Root Mix«.

Efterafgrøde
Efterafgrøder er og bliver et nøgleelement i opbygning af en sund jord. På markdagen er der fremvisning af en stribe forskellige blandinger og fremvisning af forsøg med efterafgrøder som ukrudtsbekæmpelse.

Dyr i sædskiftet
Køer eller får i sædskiftet er en metode til yderligere at opbygge jordens sundhed. Hos Jens Erik Pust flyttes køernes afgræsningsmarker med rundt i sædskiftet som et værktøj til ukrudtsbekæmpelse. Der tages først et slæt på græsmarken, inden køerne får lov at græsse dem af.

Køerne afgræsser også efterafgrøderne. Det har to formål. Køernes færden hen over efterafgrøderne forbedrer jordens sundhed, og efterafgrøderne er samtidig godt foder til køerne.

På dagen vil dyrlæge Ann Stistrup fortælle om, hvilke planter køer og får med fordel kan afgræsse, og hvad man skal være opmærksom på, når man lukker sine dyr ud på efterafgrøder.

Biologisk ukrudtsbekæmpelse
I et forsøg i samarbejde med FRDK undersøger Aarhus Universitet om efterafgrøder også kan bruges til ukrudtsbekæmpelse.

Praktiske erfaringer fra marken og fra tidligere forsøg viser, at en veletableret kraftig efterafgrøde er et særdeles effektivt værktøj mod ukrudt.

På dagen vil det også være muligt at høre om ukrudtsbekæmpelse gennem valg af hvedesorter. Jens Erik Pust dyrker gamle hvedesorter, og sorten Goldritter har vist sig ganske effektiv som ukrudtsbekæmpelse, da den får enormt store blade og hurtigt dækker jorden af.

Repræsentanter fra Landsorten fortæller om de gamle sorters egenskaber.

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse
Når de biologiske værktøjer ikke rækker, kan det være nødvendigt at finde redskaber frem. Der findes i dag redskaber til ukrudtsbekæmpelse, som også tager hensyn til, at jorden kun skal bearbejdes øverligt. Der vil på dagen blive demonstreret harver med specielle harvetænder, en overfladefræser og en skrælplov.

De skal nedlægge en græsmark uden brug af glyphosat. Til foråret skal der sås hestebønner i marken, og der vil til den tid blive vurderet, om det kan lade sig gøre helt uden brug af kemi. Evenetuelt med en opfølgende harvning.

Næringsstoffer fra naturen
Et andet stort fokusområde er næringsstofforsyning, og hvordan man udnytter biologiske virkemidler i den henseende. En række af de forskellige efterafgrødeblandinger indeholder kvælstoffikserende arter, og forsøg viser, at de kan bidrage betragteligt med såvel kvælstof som med en række andre næringsstoffer.

I dag er der også stor fokus på biostimulanter, og Corteva demonstrerer BlueN, der forbedrer plantens egen evne til at fiksere kvælstof. Derudover viser Bionutria brug af mikronæringsstoffer, som sikrer, at planten har alle de næringsstoffer til rådighed, den har brug for.

– Vi håber at se rigtig mange af vores kollegaer til en spændende dag i marken, hvor vi kigger ind i fremtidens landbrug, siger Niels Hansen.

Fremtidens landbrug

Markevent torsdag den 5. november kl. 10-15
Gram Møllevej 4
7130 Juelsminde

Kl. 09.45-10.00 Kaffe

Kl. 10.00 Velkomst ved vært Jens Erik Pust og Niels B. Hansen, formand for FRDKs fagudvalg

Kl. 10.15 Marktur starter

  • Ukrudtsbekæmpelse med sortsvalg v/Johan Siboni Lund, Landsorten
  • Efterafgrøder som ukrudtsbekæmpelse – projekt i samarbejde med Aarhus Universitet
  • Efterafgrøder – multiartsblandinger, nye blandinger og blandinger til afgræsning v/Søren Søndergaard, FRDK
  • Afgræsning af efterafgrøder – hvad er godt, og hvad er knap så godt v/ dyrlæge Ann Stistrup, Fåredyrlægen, Sønder Hygum.
  • Mikronæringsstoffer og biostimulanter ved Bionutria, Corteva og Bioenergy

Kl. 12.00 Vi tænder grillen og spiser pølser med CA-pølsebrød bagt på mel fra gamle kornsorter og dyrket efter CA-metoden

Kl. 13.00 Marktur fortsætter

  • Øverlig mekanisk ukrudtsbekæmpelse – oplev skrælplov, overfladefræser og harver v/Ploveksperten, Præstbro Maskiner, Dalbo og Väderstad
  • Regnorme-show ved FRDKs faglige ekspert og biolog Marie Djernæs
  • Gennemgang af sådemo med direkte såmaskiner v/Claydon, Lemken NT (Nyhed i Danmark) og Horsch Airseeder

Kl. 15.00 Tak for i dag

Der er åbent i Jens Erik Pusts gårdbutik og mølleri Gyldenlund hele dagen, og der er mulighed for at købe både mel og kerner med en række forskellige gamle hvede- og bygsorter.


Om landbruget

  • Ejes og drives af Jens Erik Pust
  • 60 hektar planteavl med slætgræs, forskellige gamle hvedesorter som purpurhvede, Scala, Goldritter m.fl, vårbyg, raps, hestebønner og ærter
  • 11 moderdyr, kødkvægskrydsninger
  • Eget mølleri Gyldenlund
  • Jorden har været drevet pløjefrit siden 2016
  • Maskinliste:
    • Horsch 6 meter Airseeder med Metcalf-skær
    • Halmstrigle
    • Amazone harve med tænder og discs

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.