Marie Djernæs er biolog og har en lang forskerkarriere bag sig,

FRDK har ansat biolog Marie Djernæs som foreningens nye plantefaglige ekspert. Marie Djernæs skal varetage foreningens faglige arbejde. Hun kommer til at stå for foreningens egne faglige projekter, herunder forsøget i samarbejde med Carlsberg om regenerativ dyrkning af maltbyg og forsøget i samarbejde med DLF om flerårigt kløverbunddække. Hun varetager ligeledes de projekter, hvor FRDK er faglig partner. I 2026 starter et projekt om efterafgrøder i samarbejde med Aarhus Universitet. Marie Djernæs bliver også ansvarlig for salg og udvikling af efterafgrødeblandinger, companion crops, samdyrkning, undersåning, biodiversitetsblandinger med mere i ShopFRDK.

Marie Djernæs er uddannet biolog i 2005 fra Københavns Universitet og har en Ph.D. i insekter fra University of Alberta i Canada. Sidenhen har hun haft en lang forskerkarriere på blandt andet Natural History Museum i London, Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Marie Djernæs er født og opvokset på et landbrug og har dermed også praktisk erfaring med landbrug.

Med ansættelsen af Marie Djernæs har FRDK styrket foreningens faglige fokus på biologiske løsninger og regenerativt landbrug, hvor målet er at styrke biologien, så input af kundstgødning og kemi kan minimeres.

Marie har allerede været i marken. Her hos Knud Bay Smidt for at se til Evergreen-forsøget.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.