Der er et klima-potentiale i regenerativt landbrug. Det kom professor Sander Bruun, KU, og seniorforsker Jim Rasmussen, AU, frem til, da de holdt indlæg ved årets plantekongres i Herning.

De var blevet bedt om at give deres bud på, om der er klimaeffekter af regenerativt landbrug, som var emnet for hele kongressens første dag.

Allerførst blev det slået fast, at der ikke findes forskning, der har undersøgt klimaeffekterne af regenerativt landbrug som et system, men at der alene er forsket i enkeltelementerne.

– Vi ved ikke meget om selve systemet, og det er meget kompliceret, sagde Sander Bruun, der havde fokus på lattergasemissioner.

Størstedelen af de elementer, der findes i regenerativt landbrug, er de elementer, der bruges i den pløjefri dyrkning og conservation agriculture.

– Langvarige studier viser reduktion i lattergasudledningen ved reduceret jordbearbejdning og no-till, men jorden skal have været dyrket på den måde i mange år, siger han.

Mindre lattergas fra upløjet jord
Han slog fast, at der i et pløjet system opstår iltfrie forhold i jorden, og når der samtidig er pløjet organisk materiale ned i jorden, og der er vand, så er alle betingelser for dannelse af lattergas til stede.

Derimod kan man forestille sig, at der er helt andre fysiske forhold i en upløjet jord med aktive rødder året rundt, et tykt jorddække og andre af de regenerative tiltag. Og det viser forskningen også.

– Vi har forsøg, der viser, at der er mindre lattergasudledning fra pløjefri jord og jord, der er drevet efter CA-principperne med direkte såning. Der lader til at være interessante ting ved direkte såning og efterladelse af afgrøderester på jordoverfladen, fordi det giver en lavere lattergasudledning, sagde han.

Døde planter kan øge lattergasudledningen
Dog understregede han, at der kan være en øget udledning af lattergas, når planterester ligger og dør på jordoverfladen. For eksempel efterafgrøder.

– Det øger på kort sigt lattergasudledningen, sagde han.

Olieræddike skulle være særligt disponeret for at give lattergasudledning.

– Vi skal lære at bruge de rigtige efterafgrøder for at mindske udledningen, siger han.

Plantediversitet og flerårige afgrøder øger kulstofindholdet i jorden
Seniorforsker Jim Rasmussen fra AU så knap så stort et klimapotentiale i reduceret jordbearbejdning. Han pegede derimod på afgrødediversitet og fler-årige afgrøder som virkemidler til at bygge kulstofindholdet i jorden op.

– Jo større diversitet, jo mere jorddække og flere rødder, jo flere ton kulstof lagres der i jorden, sagde han og understregede, at flerårige afgrøder, som græs, har størst effekt.

Efterafgrøder er desuden bedre til kulstofopbygning end selve hovedafgrøden. Dog understregede han, at det skal være hurtigt voksende efterafgrøder for at opnå en sikker positiv gevinst.