I det pløjefri system er der nogle, som virkelig har fået opformeret græsukrudt. Det er særligt, når der harves i mere end 5 centimeters dybde, og sædskiftet består af meget vintersæd, som måske endda er tidligt sået. Hvis det er tilfældet, så mener jeg pløjning er en mulighed for at ”nulstille” græskrudtet. Det kræver en perfekt pløjning, hvor der er fokus på selv den mindste indstillingsmulighed på ploven, så alle frø kommer ned på fure-bunden. Her skal frøene så ligge længst muligt. Gerne i fem år, inden der pløjes igen. Pløjning og ikke pløjning er faktisk en rigtig god strategi for at minimere en græsukrudtsudfordring. Derfor skal du ikke nødvendigvis have en plov på bedriften, men leje en eller bare finde en super dygtig mand til at lave den perfekte pløjning.

Hvis du har kørt et pløjefrit system i mange år, og det fungerer godt, så skal du selvfølgelig blot fortsætte det gode arbejde.

Hvor i sædskiftet
Hvor i sædskiftet, der skal pløjes, kommer lidt an på, hvilken græs der er udfordringen samt historikken omkring, hvornår der eventuelt senest er pløjet. Hvis væselhale er problemet, så vil jeg ikke pløje forud for en vårsæd, fordi væselhale ikke sætter frø, når den ikke har været udsat for en frostperiode. Derimod kan alle de andre græsser sætte en del frø – også i vårsæden. I det tilfælde vil jeg pløje forud for en vårsæd, fordi der kan være enkelte frø, som alligevel ikke bliver pløjet ordentligt ned, og i vårsæden er en opformering mindre end i vintersæd.

Afgrødekonkurrence er også altid vigtig at have for øje. Havre konkurrerer godt og kan være en oplagt mulighed i marker, hvor græsset er blevet resistent over for minimidlerne. Hvis der er dyb harvning i mere end 10 centimeters dybde i årene op til pløjning, så vil der være ukrudtsfrø i en stor del af pløjelaget, og det kan være svært at få en ukrudtsfri jord op.

Vårsæd alene kan ikke bekæmpe græsukrudt, men skal være en del af den forebyggende indsats.

I bønner og ærter vil der normalvis være muligt at bekæmpe rajgræs, hejre og rævehale med Agil eller Fokus. Hermed vil jeg derfor ikke pløje forud for de to afgrøder, hvor græsset kan bekæmpes. Du skal dog altid få lavet en resistenstest, så du er sikker på, at de to produkter stadig virker.

På enkelte marker er udbyttet gået ned efter nogle år med pløjefri dyrkning og her kan en pløjning også komme på tale.

Omvendt er der også set marker, som er pløjet efter mange års pløjefri dyrkning, hvor etableringen af næste afgrøde har været skuffende. Dette kan blandt andet skyldes, at der pløjes rå jord op fra dybden, hvor humusindholdet er lavt, eller at for eksempel fosforindholdet efter pløjning er meget lavt i overfladen.

Når der er pløjet, så er det vigtigt at lade frøene ligge på furebunden og dermed ikke pløje i de kommende år, og harvning skal foregå i mindre end sådybden.

Hvis du i fremtiden vil dyrke regenerative afgrøder, så skal du overveje nøje og forholde dig til hvilke krav, der kan komme. For det regenerative maltbyg, der i år er lavet kontrakt på, gælder det, at jorden ikke bearbejdes dybere end 10 centimeter i mere end et år ud af de seneste fem år.